Katrine Lester

Julen og nytåret er traditionernes tid. År efter år går vi til de samme julefrokoster, hygger os på samme måde i familiens skød og drikker på samme måde alt for meget nytårsaften.

Og så bliver det januar, og vi bliver vidne til de årlige takststigninger i den kollektive trafik. Det er en tradition, der ikke vil dø. En tradition, der er lige så elsket som tømmermændene 1. januar. År efter år stiger priserne – oftest mere end den generelle prisudvikling.

Takststigningerne er en plage for alle brugere af busser, metro og tog. De rammer studerende, lavtlønnede og andre, der ikke har råd, mulighed eller lyst til at have en bil. Og mange bilejere, der af praktiske eller miljømæssige hensyn vælger kollektiv trafik, men som dagligt må spørge sig selv om det overhovedet kan betale sig?

Skattestoppet gælder ikke brugerbetalingen på kollektiv trafik. Var det ikke på tide med et takststop?