Katrine Lester

Jeg bliver tit mødt med spørgsmålet, om det overhovedet nytter at være Socialdemokrat på Frederiksberg Rådhus. Når nu de konservative har det absolutte flertal – nytter det så overhovedet at stemme på liste A? Mit svar er altid ja. Selvom vi ikke har flertallet, så gør vi en stor forskel. Og hver eneste vælger, der støtter os på valgdagen, vil mærke den forskel, vi gør.

Til valget i november har vi en unik chance for at ændre på årtiers konservative stilstand. Vi har en chance for at bryde de borgerliges monopol. Den chance skal vi gribe, og det er derfor, jeg stiller op som borgmesterkandidat.

Jeg stiller ikke op fordi jeg vil kæmpe for personlige mærkesager. Jeg vil ikke nøjes med at sætte et lillebitte rødt aftryk på det ellers så borgerlige Frederiksberg.

Nej, jeg stiller op for at kæmpe for et helt andet Frederiksberg. Et nyt og bedre Frederiksberg. Et rødt Frederiksberg, hvor kommunes penge ikke soldes væk til skattelettelser, der er umærkelige for den enkelte borger, men som efterlader et stort hul i kommunekassen.

Vores vej er en anden. Vores politik er bygget på værdier. Og hver gang vi stiller et forslag eller går ind i en forhandling, så handler det for os om at forbedre velfærden.

Derfor stiller vi altid de samme tre spørgsmål:

Gør det Frederiksberg mere socialt retfærdigt?
Giver det mere sundhed til borgerne?
Gør det vores by mere miljøvenlig?

Når vi går i struben på de konservative og kræver, at maden i børnehaverne skal være varm og frisktilberedt, så er det ikke bare, fordi det er et velfærdsløft for alle børnehavebørn. Nej, det er fordi varm, velduftende og frisk mad er den sundeste løsning for børnene – og især for de udsatte børn, hvor aftensmaden alt for ofte består af pizza, burger eller Matadormix.

Når cykelstier er en af vores mærkesager, er det ikke kun fordi cykelstier højner trafiksikkerheden. Det er fordi, cykelstier får flere til at cykle. Når der ikke er cykelstier på børnenes skoleveje, bliver børnene i stedet afleveret i bil. Det er ikke godt for klimaet, det er ikke godt for luften og det er slet ikke godt for børnenes sundhed og trivsel.

Og når vi bekymrer os om ændringer i visitationen til plejehjem og hjemmehjælp, så er det fordi det altid går ud over de svageste ældre. Dem, der bliver overladt til ensomheden og hjælpeløsheden i deres eget hjem, fordi de ikke har et stort socialt netværk. Fordi de ikke har familie og venner, der kan besøge dem og kæmpe deres sag overfor kommunen eller i læserbrevsspalterne.

Vi skal være ambitiøse på vores bys vegne uden at give køb på den økonomiske ansvarlighed. Et nyt Frederiksberg er en by, hvor der er færre penge til prestigeprojekter på fine pladser i granit og arkitekttegnet belysning 24 timer i døgnet. Det er en by med flere penge til den nære velfærd – den velfærd, der gør os sundere, gør byen grønnere og som især gavner de svageste.

Vi skal i valgkampen sætte fokus på de steder, hvor de konservative svigter velfærden til fordel for springvand, pladser og avancerede vejbelægninger.

Jeg var i går på besøg i en daginstitution sammen med Karin. Lederen fortalte at de i øjeblikket har to vuggestuebørn ekstra på hver stue. Det giver fjorten børn i hver vuggestuegruppe mod normalt tolv. Det er mere end 16 pct. flere børn på de samme kvadratmeter. Havde en landmand gjort det samme i sin svinestald, så var det ulovligt og myndighederne var kommet efter ham. Men her på Frederiksberg er det den løsning, fordi der ikke er blevet udvist rettidig omhu.

Når pladsgarantien pludselig ikke gælder, rammer det ikke kun de forældre, der må gå til deres arbejdsgiver med hatten i hånden og bede om orlov uden løn for at kunne passe deres barn.
Det rammer alle børn i institutionerne, fordi flere børn her på Frederiksberg automatisk betyder merindskrivninger. Vi stopper simpelthen bare flere børn ind på hver eneste stue. Det giver mindre tid og mindre plads til hvert enkelt barn – og vi ved, at det går mest ud over de de udsatte børn; dem, der har brug for lidt mere opmærksomhed og større pædagogisk indsats.

Så kom ikke og sig, at der ikke er brug for forandring på Frederiksberg.

Jeg stiller op som borgmesterkandidat, for at gøre en forskel for vores by og vores parti.

Vi skal føre en valgkamp hvor vi engagerer og motiverer alle medlemmer til at gøre en indsats. Vi skal kæmpe fra gade til gade, fra hus til lejlighed. Vores budskaber vækker genklang blandt borgerne her i byen. Vi er vant til at tænke på Frederiksberg som en konservativ kommune. Det er ikke sandt.

Sidste gang vi gik til valgurnerne var vi det største parti på Frederiksberg. Det næststørste var SF. Der er altså rigtig mange vælgere på Frederiksberg, der er vant til at sætte deres kryds til venstre for midten – til folketingsvalg. De vælgere skal vi ud og have fat på i november. Det er en svær, men ikke en umulig opgave.

Hvis det skal lykkes, skal vi turde gå helt nye veje i valgkampen. På internettet, i medierne, og i gadebilledet. Vi skal møde vælgerne hvor de er – foran deres barns daginstitution, i Stormly, på Facebook, i lokalaviserne og ikke mindst i boligområderne.

Vi skal skabe begejstring. I USA vandt Obama valget på en dagsorden om håb, forandring og ved at mobilisere massivt blandt alle, der tror på en bedre verden. Det er ingen skam at være idealist. Heller ikke her på Frederiksberg.

Det skal vi også gøre. Vi skal lære af de bedste kampagner, der har været ført de senere år. Ikke fordi vi mangler inspiration til vores politik – den skriver vi i fællesskab i vores valgprogram, som vi vedtager til foråret! Men for at blive bedre til at præsentere vores holdninger for vælgerne, så de ser vores alternativ – et mere retfærdigt, et sundere og et grønnere Frederiksberg.

Jeg kan stå i spidsen for sådan en valgkamp. Jeg har fået min skoling i DSU, hvor jeg har været med til at føre mange kampagner – kommunalvalg, folketingsvalg og EP-valg. Jeg er opvokset her på Frederiksberg, og kender byen i øst og vest, nord og syd.

I den tid, hvor jeg har haft æren af at repræsentere Socialdemokraterne på Rådhuset, har jeg fået indsigt i stort og småt i vores by. Fra de store millionbeslutninger om mere metro, skoleudbygning og nye plejehjem til de små sager, der handler om småpenge i kroner og ører, men som har så stor betydning for de mennesker, det påvirker – hjælp til autistiske børn, psykisk syge, genoptræning af ældre, støttekontaktpersoner til psykisk syge og åbningstiderne på vores biblioteker.

Jeg har været med til at indgå budgetforlig med de borgerlige – budgetforlig med solide socialdemokratiske fodaftryk. Og jeg har været med til at gå fra budgetforhandlingerne, fordi de borgerlige brugte pengene på skattelettelser og springvand og ikke på velfærd. Jeg har prøvet begge dele – den benhårde oppositionspolitik og samarbejdet for at få mest muligt ud af de mandater, vælgerne har givet os.

Vi stiller i år en rigtig stærk liste med et bredt felt af kandidater. Unge og ældre. Kandidater der har været med før og nye kandidater, der er på valg for første gang. Kandidater med vidt forskellig baggrund i livet og her på Frederiksberg. Opgaven er at få flest mulig af os valgt. Det er en fælles opgave, der løses i fællesskab. Men det er også en opgave, der kræver en spidskandidat, det kan tale med høj og lav, ung og gammel. En kandidat som kan tænke nyt uden at give køb på de værdier – frihed, lighed og solidaritet – der har båret vores parti frem i mere end 100 år.

Jeg mener, at jeg er den kandidat. Jeg håber, at I give mig mandat til at stå i spidsen for vores bud på et nyt og bedre Frederiksberg.

Tak for ordet.