1. maj 2009 på Frederiksberg
Vi er igen samlet her til en festlig 1. maj. En kampdag, javist, men også en dag hvor vi fejrer vores sammenhold og vores visioner.
I år er et særligt år for os. Vi har ikke et, ikke to, men hele tre valg vi skal vinde. Europaparlamentsvalget, hvor et stærkt socialdemokrati skal kæmpe for borgerne, miljøet og sundheden i Europa. Et regionsrådsvalg, hvor vi på Frederiksberg kæmper ikke bare for en socialdemokratisk valgsejr, men også for at vores egen kandidat, Karin Dubin.
Og sidst men absolut ikke mindst et kommunalvalg, der i år tegner mere lovende og spændende end nogen sinde. Vi vil ha’ et systemskifte på Frederiksberg!
100 års konservative styre er mere end nok – nu skal vanetænkning afløses af fornyelse, stilstand med fremgang og voksende fattigdom af fremgang for alle borgere. Ud med konservatismen og ind med sundhed, miljø og social retfærdighed.
Vores Frederiksberg kombinerer det bedste fra landsbyen, idyllen, nærheden og fællesskabet med storbyens pulserende liv, mangfoldighed, kulturtilbud og hyggelige cafeer. Frederiksbergs mangfoldighed er en styrke som vi sætter uendelig meget pris på og som vi skal værne om.
Socialdemokraterne vil skabe forbedringer for alle Frederiksbergborgere. Frederiksberg skal være en kommune som tilbyder en varm hånd til dem der har behov, et venligt men bestemt puf i ryggen, til dem som er gået i stå og frirum og muligheder for dem, der gerne vil og kan selv.
Vi vil en by, hvor der skal være gode børnehaver og vuggestuer, der sætter det enkelte barns velvære og udvikling i centrum. Og ikke en by, hvor daginstitutionerne holder lukket lige så mange dage, som var der en storstrejke i gang – hvert år! Det hedder bare ikke konflikt, men lukkedage. Og det er ikke noget, der finder sted fordi pædagogerne kæmper for en rimelig løn – men fordi kommunen kæmper for at spare penge!
Vi vil en by, hvor man uden bekymringer kan flytte ind på kommunens plejehjem og hvor man kan regne med, at får man brug fr en plejehjemplads, så bliver man også visiteret til den! Vi kan ikke forstå, at ældre skal betale mere for den kommunale madservice på Frederiksberg end i København. Det er den samme mad. Folkepensionen er jo ikke mere værd på Frederiksberg end i omegnen.
Vi vil en CO2 neutral by. Fordi klimaet også er vores ansvar – og vi kan og skal gå forrest.
Frederiksberg skal engagere sig i klimatopmødet til december. Ikke kun i det officielle, fine program for alle de politiske kendisser – politikernes svar på Oscaruddelingen. Nej, vi skal også være med til at give plads og rum til de fredelige NGO’er, der kæmper for et bedre miljø og for at rige byer i rige lande er med til at tage deres del af ansvaret. Byer som Frederiksberg.
Vi kan gøre Frederiksberg CO2 neutralt. Det kommer til at koste investeringer, prioriteringer og mange svære valg. Men vi kan hvis vi vil.
Vi vil også kæmpe for de mange, der bruger cyklen hver dag – på arbejde, for at handle og for at hente deres barn i daginstutionerne. De skal have gode cykelstier og trafikale løsninger, de kan være trygge ved.
Men vi vil også tilgodese bilisterne, fordi vi ved, at mange er afhængige af deres bil for at få hverdagen til at hænge sammen. Og for mange giver hjemkomsten til deres bolig hver aften anledning til bekymrede panderynker, fordi man aldrig ved, om det er muligt at finde en p-plads. Det er konsekvensen af mange års strudsepolitik fra det borgerlige flertal – hvis vi nu bare lukker øjnene for de trafikale problemer, så kan det være, de løser sig selv. Tænk engang – det gør de ikke! Det kræver politisk lederskab, at prioritere, så der bliver plads til både fodgængere, cyklister og bilister. Og mod til at finde midlerne, så p-pladserne kan findes, hvor de bør findes – under jorden!
Med socialdemokraterne vil roret ville Frederiksberg være en kommune, hvor man som medarbejder bliver taget alvorligt, hvor arbejdsforholdene er i orden og kan udvikle sig både fagligt og menneskeligt. Vores mål er, at Frederiksberg, gennem innovativ og moderne ledelse, der giver den enkelte medarbejder ansvar, skal være blandt Danmarks bedste arbejdspladser.
Det skylder vi ikke mindst alle de pædagoger, skolelærere, hjemmehjælpere, p-vagter og de andre offentlige ansatte, der hver eneste dag gør en stor indsats for deres medmennesker og er Frederiksberg kommunes synligste ambassadører ude hos borgerne.
Borgerne på Frederiksberg hører til blandt de rigeste i Danmark. Det giver et fantastisk skattegrundlag som er med til at finansiere den velfærd og den service som alle borgerne på Frederiksberg nyder godt af.
Alligevel er Frederiksberg den kommune i landet med 8. flest fattige indbyggere – og her tæller vores mange studerende vel at mærke ikke med!
Det kan de konservative ikke være bekendt – 100 år ved magten og det er resultatet! Det er ingen skam at være fattig – men det er en skam for Frederiksberg at have have gjort så lidt for vores fattige!
Vi skal gøre op med den voksende fattigdom. Det er da ironisk, at velhavende familier kan få hjælp på TV3’s Luksusfælden til at få styr på deres kolossale overforbrug, mens fattige familier ikke har til dagen og vejen og ingen hjælp kan finde, selvom de er ved at blive sat på gaden!
Overforbruger man 9.000 kr. om måneden til tant og fjas og tøj og sko kan man få hjælp af to eksperter – har man i alt 9.000 udbetalt til alt til sig selv og sine to børn kan man se frem til hjælp fra kongens foged! Det er da sølle, at den borgerlige regering lader stå til.
I en periode med historisk vækst har regeringen siddet på hænderne. De sidste år er der blevet 11.000 flere fattige hvert eneste år på landsplan. Hvordan kommer det ikke til at gå, når finanskrisen slår igennem? Regeringen har lige så mange løsningsforslag på landsplan som de konservative har her på Frederiksberg: Helt præcis ingen overhovedet!
Der bruges i stedet usandsynligt mange penge på prestigeprojekter. Tænk hvis de konservative brugte lidt færre midler til at udsmykke gaden – og lidt flere på at forhindre, at folk bliver sat på gaden!
Vi skal have pladser og vi skal have springvand. Koste hvad det koste vil. Vi har fået Falkoner Plads og Solbjerg Plads. Nu er turen kommet til Frederiksberg Runddel, der skal graves op og føres tilbage til fortiden. Man kan sige hvad man vil om de konservative, men de er i det mindste konsekvente – endnu en plads, endnu et nyttesløst projekt. Endnu en millionregning. Tænk hvis de uhyrlige summer var investeret i cykelstier og kollektiv trafik?
Falkoner Plads er endt som byens dyreste skaterbane. Gad vide hvem der kommer til at boltre sig på Frederiksberg Runddel?
Og så skal vi have et kulturpalads på Flintholm. Det kunne være blevet en svømmehal, men nej – den idé fik socialdemokraterne først, og så kan det naturligvis ikke komme på tale!
Kulturpaladset kalder de et multi-kulturhus. Hvad det dækker over, ved ingen. Heller ikke de konservative, der vil bygge det. Men det skal være visionært, skal det. Faktisk skal det være så visionært, at de konservative ikke selv kan hitte på det. Det lader de andre om. Kulturhuset er så visionært, at kommunen har bedt nogle konsulenter udefra om at finde på visionerne. De konservative er løbet tør, og så må man da betale sig fra det. Det kan man da kalde politisk lederskab!
Og imens konsulenterne tager sig dyrt betalt for at udvikle visioner til de konservative, svømmer pensionisterne, børnefamilierne og resten af Frederiksbergs borgere i lag i Frederiksberg Svømmehal. Hvis de konservative ikke vil skrive en svømmehal ind i deres valgprogram, burde de i det mindste love gratis snorkler til alle – så kan vi for alvor svømme i lag!
Frederiksberg er ikke bare et sted hvor man bor, men et sted hvor man lever.
Det trætte og visionsløse kommunestyre har lykkeligvis ikke haft held til at nedbryde alt det, der er godt ved Frederiksberg. Et velfungerende erhvervsliv, et sprudlende og mangfoldigt kulturliv og et rigt og aktivt foreningsliv.
Men 100 års konservativt styre har sat sit præg på den måde kommunen ledes, partiet er fastgroet, behandler kommunen og dens embedsmænd som deres egen ejendom. Der er brug for åbenhed, nytænkning og frem for alt respekt for forskellighederne.
Mange vil sikkert mene, at Socialdemokraternes ingen chancer har for at skabe et systemskifte på Frederiksberg. Ikke mindst vores modstandere.
Jeg bliver nogen gange spurgt, om jeg vil stille mig op og sige, at jeg kan slå Jørgen Glenthøj. Det vil jeg ikke sige. Det er ikke fordi, jeg ikke tror, det kan lade sig gøre. For det kan det.
Jeg tror på, at vores politik, vores ideer og vores værdier har sin berettigelse – ikke mindst på Frederiksberg. Jeg tror på at når vælgerne bliver stillet over for valget mellem visionsløst, ideologisk, systemtænkning på den ene side og vores åbne, nytænkende og fremsynede politik på den anden, så har vi en fair chance.
Denne valgkamp handler ikke kun om borgmesterposten. Denne valgkamp handler ikke kun om pladserne i kommunalbestyrelsen. Denne valgkamp handler om Frederiksbergs fremtid.
Det er en fremtid, vi former i fællesskab. Det er en fremtid vi sammen kan vinde. I har stillet mig op som borgmesterkandidat, men kommunalvalget er ikke et one-woman show. Det er ikke mig, der skal slå Jørgen Glenthøj. Kommunalvalget er vores fælles indsats, vores fælles kamp for at vinde Frederiksberg. Vi er det parti, der om nogen ved, at sammenhold gør stærk. At fælles udfordringer kræver fælles indsats og fælles løsninger. Når vi går til valg gør vi det ikke enkeltvis, som enkelte kandidater. Vi gør det som et hold. Vi er et team, der sammen vil nå vores mål.
Kære venner, gode kammerater.
Vi kan slå Jørgen Glenthøj!
———————–
