Katrine Lester

Natten til i søndags sneede det hele natten. Da jeg vågnede og så ud af vinduerne, var verden klædt i hvidt. Hvide tage, hvide træer – og ikke mindst hvide fortove, alle husejeres mareridt. Men jeg behøvede ikke knibe mig i armen for at se, om jeg drømte. For mit fortov var allerede blevet ryddet – af min nabo, der selv havde været ude med skovlen og lige nappede mit fortov med, da han nu var i gang.

Jeg behøver nok ikke sige, at det hjalp ganske betydeligt på mit humør. Det fik mig også til at fundere lidt over naboskab på Frederiksberg.

Frederiksberg er en storby. Her er mange mennesker – og mange mennesker, der ikke kender hinanden. Men Frederiksberg er også en landsby. Frederiksberg har det bedste fra gadekæret – nærheden, samhørigheden og en fornemmelse af, at vi skal passe på hinanden og hjælpe hinanden. En landsby, hvor naboskabet trives.

I storbyen er mennesker nogen gange ensomme. Og i storbyen er mennesker nogen gange utrygge, fordi historien vores landsby trods alt kun er en del af fortællingen om Frederiksberg. Vi må også fortælle om alt det andet – om at bo alene, selvom man gerne ville være flere. Om at være bekymret, fordi aviserne skriver om kriminalitet og man hører jo så meget…

Men vi kan alle sammen gøre noget for naboskabet i vores by.

Når vi møder naboen med en kop kaffe, en sneskovl eller bare et smil er vi med til at sprede den gode Frederiksberg-stemning. Fordi vi passer bedre på hinanden, hvis vi føler, vi kender hinanden.

Medierne skriver meget om tricktyverier, gaderøverier og andet skidt. Og det kan være svært at se, hvordan man ene menneske kan gøre en forskel når verden er brutal. Men det kan vi. For når vi støtter vores naboer, hjælper dem eller bare viser dem, at vi interesserer os for dem, gør vi en forskel – en stor forskel, også når det handler om at gøre hverdagen tryg.

Fordi det er sværere for en med ondt i sinde at snige sig ind i en opgang, hvor beboerne kender deres naboer og føler et ansvar for dem. Fordi det er bedre at bo et sted, hvor man holder øje med, om naboen har brug for hjælp end et sted, hvor enhver bare hytter sit.

Fordi det er rart at vide, at ens nabo lægger mærke til det, hvis man holdes inde af sygdom, sne eller tristhed. Gode naboer holder os i godt humør –og hjælper os gennem de tider, hvor humøret ikke er så højt.

I morges havde det ikke sneet. Men næste gang det sner og jeg er den første på fortovet med sneskovlen, så rydder jeg ikke kun mit eget fortov. Naboskab betyder noget – her på Frederiksberg.

Oprindelig holdt som tale til Ældrekoncerterne i uge 6.