Mig – en klimanørd?
“Spar nu på vandet”. “Sluk dog lyset, når du går ud”.
De fleste kan som jeg nok huske forældrenes formanende ord, når man lod vandet løbe, mens tandbørsten arbejdede, eller når man glemte at slukke for tv’et.
I min barndom handlede det mere om syreregn og de truede hvaler end om global opvarmning og smeltende gletsjere, men i dag giver jeg mine børn de samme råd og formaninger med videre, som mine forældre gav mig.
Men selvom de fleste af os godt ved, at det giver dårlig klima-karma, når de gode husgeråd glemmes, så er det nok egentlig de færreste af os, der har nogen idé om, hvor stor en forskel vi hver især kan gøre.
Ganske som langt hovedparten af den danske befolkning, så har vi herhjemme nogen gange svært ved at leve op til klimakampen. Vi vil gerne gøre vores bidrag, men det er svært for en børnefamilie med to børn under fem år at undvære eksempelvis tørretumbleren eller droppe bilen.
Heldigvis har kommunen et tilbud: Få besøg af de kommunale klimakonsulenter og få gode råd til, hvad du kan gøre af ting, der både gavner din pengepung og klimaet.
Helt gratis, tilmed. En ren win-win-situation, som de siger i reklamen.
I dagene før påske fik vi så besøg af Nikolaj og Michael.
Sammen brugte vi lidt over en time på at diskutere, hvad vi kunne gøre med vores næsten 100 år gamle hus. For os handlede det især om varmeregningen, som vi stadig syntes var alt for høj, selvom vi ved indflytning udskiftede det gamle oliefyr med den ( mere) klimavenlige fjernvarme.
Vi havde frygtet et besøg fra et par klimahypokondere, der ville have os til at installere et økologisk muldtoilet og smide såvel tørretumbler som fladskærm på møddingen.
Den frygt blev heldigvis gjort til skamme.
I stedet fik vi snusfornuftige og -set i bakspejlet -oplagte anbefalinger som eksempelvis at isolere varmerørene i kælderen. For hver meter bart rør kan der spares op til 134 kr. årligt, lød det lakonisk i den rapport, som vi fik tilsendt efter besøget. Og så føler man sig jo lidt dum, når man ikke selv har tænkt på at spare de penge -og spare klimaet for den belastning.
Vi fik også et par andre gode råd med på vejen, men heldigvis også mange rosende ord, for de ting, som vi havde gjort, f. eks. at have skraldespande til affaldssortering og brug af sparepærer.
Så selvom man kan synes ganske ubetydelig i en verden med mere end seks milliarder indbyggere, kan man alligevel gøre noget. Og den store fordel er, at det ikke bare er klimaet, der får det bedre, når vi vasker ved 30 i stedet for 40 grader. Der er også lidt flere penge på budgetkontoen, når forsyningsselskaberne har fået deres bid.
Bragt som “På den anden side” i Lokalavisen Frederiksberg, 14. april 2010
