Lad mig nævne det bedste resultat af undersøgelsen først: 95 % af hjemmehjælpsmodtagerne mener, at deres hjemmehjælpere er venlige. Kun 5 % mener både-og, mens antallet der ikke mener, at de bliver behandlet venligt, er så lavt at det ikke kan ses i brugerundersøgelsens tabel. Det er et resultat, hjemmehjælperne kan være stolte af. På trods af en travl hverdag, formår de alligevel at møde borgerne med venlighed. Tak for det!

Når det er sagt, er der bestemt også tal i brugerundersøgelsen, der ikke er tilfredsstillende. Kun 54 % kan svare ja til, at det som oftest er de samme hjælpere, der kommer. Og 27 %, altså hver fjerde, svarer direkte nej. Det er ikke godt nok! Det er vigtigt, at der ikke er for mange hjemmehjælpsskift. Selvfølgelig vil der være forskellige hjælpere, fordi SOSU’er naturligvis også kan være syge, skal have ferie, omsorgsdage eller barn syg. Især borgere, der modtager meget hjemmehjælp flere gange om dagen, møder i sagens natur mange hjemmehjælpere. Men det ændrer ikke på, at skiftende hjælpere opleves som et problem, og et problem vi må arbejde på at mindske.

Undersøgelsen viser nemlig også, at modtagere af hjemmehjælp oplever stor forskel på, hvilken hjælp de enkelte hjemmehjælpere giver. Altså betyder mange forskellige hjemmehjælpere også mange forskellige niveauer for hjælp. Det er forvirrende og bekymrende. Når en borger får hjemmehjælp, skal han eller hun også kunne regne med, at modtage den samme hjælp også hvis de får besøg af en ny hjælper.

Noget tyder på, at der er god grund til at arbejde videre med organiseringen af hjemmehjælpen på Frederiksberg. Færre borgere skal opleve, at de ofte får skiftende hjælpere og forskelligt serviceniveau. Kommunen er gået i gang med opgaven, og søger blandt andet inspiration hos Horsens Kommune, der har fået foretaget den samme brugerundersøgelse og hvor borgerne er mere tilfredse.

Alle har ret til sund og frisk mad, også ældre. Vi er forbi de tider, hvor man spiste brød med mug eller ikke havde råd til at kassere gammel mad. Ældre skal ikke spises af med halvsløje fødevarer, fordi man får varerne leveret via den kommunale indkøbsordning.

Gamle madvarer er ikke kun ulækkert, det kan også være en trussel mod de ældres sundhed, hvis de uforvarende spiser fordærvet mad. Dårlig mad kan gøre folk syge, og hvis man er med i den kommunale indkøbsordning er det oftest fordi ens helbred på den ene eller anden måde allerede er svækket. Gammel madvarer rammer altså en gruppe, de i forvejen er sårbar.

Det er også værd at bemærke, at mange ældre er blevet flyttet fra indkøb med hjemmehjælper til den nye indkøbsordning. Gruppen af ældre, der modtager indkøb fra indkøbsordningen er altså blevet bredere, og nogle af de ældre er svagere end tidligere. Man kan ikke forvente, at alle ældre selv tjekker datoen på de madvarer, for de kan f.eks. have dårligt syn eller svært ved at overskue mange varer på én gang.
Der er en grund til, at de er blevet visiteret til en indkøbsordning – fordi de har brug for hjælp, ikke halvgamle madvarer.

Socialdemokraterne vil bede forvaltningen om på baggrund af kritikken at undersøge holdbarheden af madvarerne fra den kommunale leverandør. Ældre mennesker skal kunne regne med, at den leverede mad lever op til de mest basale krav, herunder at den kan holde sig frisk frem til næste levering. Alle må have en interesse i, at der bliver rettet op på problemerne hurtigst muligt!

Bragt i Frederiksberg Bladet 13. juli 2010

Naboskab på Frederiksberg

Jeg behøver nok ikke sige, at det hjalp ganske betydeligt på mit humør. Det fik mig også til at fundere lidt over naboskab på Frederiksberg.

Frederiksberg er en storby. Her er mange mennesker – og mange mennesker, der ikke kender hinanden. Men Frederiksberg er også en landsby. Frederiksberg har det bedste fra gadekæret – nærheden, samhørigheden og en fornemmelse af, at vi skal passe på hinanden og hjælpe hinanden. En landsby, hvor naboskabet trives.

I storbyen er mennesker nogen gange ensomme. Og i storbyen er mennesker nogen gange utrygge, fordi historien vores landsby trods alt kun er en del af fortællingen om Frederiksberg. Vi må også fortælle om alt det andet – om at bo alene, selvom man gerne ville være flere. Om at være bekymret, fordi aviserne skriver om kriminalitet og man hører jo så meget…

Men vi kan alle sammen gøre noget for naboskabet i vores by.

Når vi møder naboen med en kop kaffe, en sneskovl eller bare et smil er vi med til at sprede den gode Frederiksberg-stemning. Fordi vi passer bedre på hinanden, hvis vi føler, vi kender hinanden.

Medierne skriver meget om tricktyverier, gaderøverier og andet skidt. Og det kan være svært at se, hvordan man ene menneske kan gøre en forskel når verden er brutal. Men det kan vi. For når vi støtter vores naboer, hjælper dem eller bare viser dem, at vi interesserer os for dem, gør vi en forskel – en stor forskel, også når det handler om at gøre hverdagen tryg.

Fordi det er sværere for en med ondt i sinde at snige sig ind i en opgang, hvor beboerne kender deres naboer og føler et ansvar for dem. Fordi det er bedre at bo et sted, hvor man holder øje med, om naboen har brug for hjælp end et sted, hvor enhver bare hytter sit.

Fordi det er rart at vide, at ens nabo lægger mærke til det, hvis man holdes inde af sygdom, sne eller tristhed. Gode naboer holder os i godt humør –og hjælper os gennem de tider, hvor humøret ikke er så højt.

I morges havde det ikke sneet. Men næste gang det sner og jeg er den første på fortovet med sneskovlen, så rydder jeg ikke kun mit eget fortov. Naboskab betyder noget – her på Frederiksberg.

Oprindelig holdt som tale til Ældrekoncerterne i uge 6.

Ældremad skal højst koste 45 kr. om dagen

På Christiansborg har Socialdemokraterne foreslået et loft over prisen på ældremad, også til de ældre, der bor i eget hjem. Det må maksimalt må koste 45 kr for et måltid aftensmad. Det forslag vil Socialdemokraterne på Frederiksberg gerne tilslutte os.

Der er mange kommuner, der i dag giver et bidrag til mad til ældre – men Frederiksberg gør det ikke. Et aftensmåltid på Frederiksberg koster det faktisk over 60 kr. Det er er rigtig mange penge for ældre.

Vi hører desværre eksempler på ældre, der ikke føler, at de har råd til at få leveret mad hver dag – også selvom de har brug for det. Derfor deler de en portion over flere dage. Det kan dels give problemer med kvaliteten af maden, især hvis maden har været opvarmet flere gange. Og det kan betyde, at nogle ældre ikke får kalorier nok. Det er ikke rimeligt!

Frederiksberg bør, i lighed med mange andre kommuner, give et tilskud til maden til ældre i eget hjem. Det er nemlig vigtig, at maden er til at betale. 45 kr. for et aftensmåltid svarer til den pris, det koster at lave maden selv. Socialdemokraterne vil ikke straffe ældre økonomisk for ikke at kunne lave mad selv – derfor skal der loft over prisen.

Frederiksberg Hospital

Frederiksberg Hospital er et moderne, velfungerende hospital. Hospitalet har været en del af Frederiksberg i mere end 100 år, og mange generationer har været forbi de gule murstensbygninger til behandling for store og små lidelser.

Sådan skal det blive ved med at være!

Medicinske patienter
Ældre mennesker er oftere indlagt på de medicinske afdelinger end yngre. Især for ældre er det vigtigt, at der ikke er for langt mellem hospitalet og deres netværk. Pårørende, f.eks. ægtefællen, har ikke altid kræfter til at rejse langt for at være hos den syge, og mange indlæggelser kan være langvarige. Derfor skal Frederiksberg Hospital også i fremtiden kunne yde en kvalificeret behandling til de ældre, medicinske patienter.

Parker Instituttet
Parker Instituttet er et af Frederiksberg Hospitals flagskibe. Derfra drives der forskning i muskel-skeletsygdomme i verdensklasse. For 10 år siden lykkedes det ildsjæle at stable instituttet på benene via fondsmidler. Forskningen drejer sig om diagnostik og behandling af de almindeligste gigtsygdomme, herunder kroniske muskelsmerter ved leddegigt og slidgigt.

Psykiatri
Psykisk syge har krav på den bedste behandling og pleje fra læger, sygeplejersker, plejere og fysio-og ergoterapeuter. Det tilbud kan Frederiksberg Hospital give dem – et tilbud, hvor der er enestuer til alle psykiatriske patienter. Det er nødvendigt med samarbejde mellem kommune og sygehus om den rigtige hjælp til psykisk syge. Det samarbejde trives bedst, når patienterne behandles i nærområdet og ikke sendes langt væk. Frederiksberg Hospitals psykiatri er stor nok til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og give borgerne den bedste behandling.

Planlagte operationer
Frederiksberg Hospital er i en klasse for sig, når det gælder operationer af f.eks. knæ, hofter og øjne. Den ekspertise skal vi bevare! Et nærhospital som Frederiksberg Hospital har alle forudsætninger for at kunne drive moderne, effektive og fagligt dygtige operationsstuer, hvor kvalitet og omsorg er i top. Frederiksberg Hospital har operationer nok til at tiltrække de dygtigste læger og sygeplejersker i et stærkt fagligt miljø – til gavn for patienterne.
Dit kryds gør en forskel

17. november 2009 er der valg til både kommunalbestyrelsen og regionsrådet. Det valg kommer til at afgøre Frederiksberg Hospitals skæbne.

Vi kæmper for at bevare Frederiksberg Hospital. Støt vores kamp d. 17. november med dit kryds!

8. oktober 2009

Af Katrine Lester, borgmesterkandidat og Karin Dubin, kandidat til Regionsrådet, begge medlem af kommunalbestyrelsen for Socialdemokraterne.