Det er jo lige præcis det, kultur kan – mobilisere vores inderste og måske glemte ressourcer. Trække minder frem. Samle mennesker på tværs af de mange skel, der ellers deler os. Mennesket levet nu engang ikke af brød alene, som den bibelkyndige ville sige.
Østervangs erfaringer med kor er et eksempel til efterfølgelse. Det er vigtigt, at holde gang i kulturelle aktiviteter for ældre, ikke mindst på plejehjem. Det skaber liv, livsglæde og trivsel.

Det er også derfor, at kommunalbestyrelsen har afsat penge i forbindelse med budgettet for 2012 til kulturelle aktiviteter for ældre. Østervang har vist vejen – Socialdemokraterne håber, at puljen til ældrekulturelle aktiviteter i de kommende to år kan være med til at sætte endnu flere gode projekter i søen.

Bragt i Frederiksberg Bladet 19. december 2011

Desværre er ebøger på dansk ca. lige så dyre som rigtige bøger, så danske læsere har måttet finde den store pung frem, hvis de ville læse den nyeste krimi, biografi eller Helle Helle roman som ebog. Biblioteket har kunnet hjælpe med de fysiske papirbøger, men ikke med de digitale udgaver.

Men sådan er det ikke mere!

Siden 1. november har Frederiksbergborgerne (og borgere i en rækkhe andre kommuner) haft mulighed for via ereolen.dk at låne ebøger ganske gratis. Jeg vil gerne afsløre, at jeg personligt er meget begejstret.

Ereolen.dk er et elektronisk bibliotek, der giver boglæserne mulighed for at låne e-bøger – og det endda fuldstændig gratis, præcis som vi kender betingelserne for bogudlån fra de fysiske biblioteker. Lånetiden er endda den samme – 30 dage kan man låne en bog, og hvis man ikke når at læse bogen færdig kan man, præcis som på de analoge biblioteker, genlåne bogen.

Bor man på Frederiksberg, så kræver ereolen.dk kun at er oprettet som låner på biblioteket (hvilket er en god anledning til at besøge sit lokale bibliotek, hvis man ikke har været der for nylig), en internetforbindelse og en smartphone, tablet, ebogslæser eller bare en computer.

Man klikker ind på ereolen.dk, følger vejledningen i at downloade et par programmer – og vupti, er man i gang. Der er mulighed for at hente op til 10 bøger måneden (hvilket jo ikke er helt som det almindelige bibliotek, hvor der ikke er udlånsbegrænsning), og der er både romaner, krimier, faglitteratur og børnebøger. Ereolen.dk er oven i købet så smart indrettet, at lånet sletter sig selv efter 30 dage, så det er slut med dummebøder for at aflevere for sent.

Ikke mindre end 54 forlag er med i ereolen.dk, og selvom udvalget endnu ikke er kæmpestort, især ikke af ældre titler, så lover det godt for fremtiden.

Mit første lån fra ereolen.dk var – inspireret af at jeg læser ebøger på en iPad – biografien om Applestifteren Steve Jobs. Det næste blev Peter Øvig Knudsens Hippie. Den næste – tja, jeg har endnu ikke besluttet mig, men ereolen giver mig også mulighed for at lave en lille huskeliste over bøger, jeg gerne vil læse, så der er nok at tage af!

Klumme bragt i Lokalavisen Frederiksberg 1. december 2011

Festivalen vil give et kulturelt løft til byen, en stor oplevelse til alle børn og unge og være med til at brande Frederiksberg som en spændende by med et varieret kulturliv. Der forventes 100 professionelle børne- og ungdomsteatre, over 150 forskellige forestillinger og 600 opførelser i alt. Alle med gratis adgang. De to forslagsstillere 2. viceborgmester, rådmand Katrine Lester (S) og medlem af kultur- og fritidsudvalget Sine Heltberg (S) udtaler om børneteaterfestivalen.

2. viceborgmester, rådmand Katrine Lester (S): Frederiksberg har en stærk teatertradition, og har et levende teaterliv for både professionelle og amatører – også når det kommer til børneteater. Festivalen vil derfor både kunne give et kulturelt løft til byen, en kæmpe oplevelse til alle vores børn og unge og ikke mindst være med til at brande Frederiksberg som en spændende by med et varieret kulturliv.

Medlem af kultur- og fritidsudvalget Sine Heltberg (S): Børneteaterfestivalen er en unik mulighed for at rokke ved det image, Frederiksberg har mange steder, som en by for de fine. Vi vil have teater ud i gaderne, og gerne også provokerende bidrag, der sætter gang i debatten om kulturens betydning for børn og unge og den måde, vi lever på.

Fra Jytte Abildstrøms Teater – Riddersalen – er der ligeledes stor glæde over beslutningen. Riddersalen stiller derfor op med årtiers erfaring inden for børneteater i absolut topklasse. Det forventes, at gennemførelsen af festivalen kommer til at ske i et tæt samarbejde mellem Riddersalen, det øvrige teatermiljø på Frederiksberg, foreninger, skoler og Frederiksberg Kommune.

Fakta om Børneteaterfestivalen: “Festival – teater for børn og unge” er en årlig børneteaterfestival, der finder sted over en uge i april i forskellige værtskommuner. Festivalen er organiseret af Teatercentrum, der er sekretariat for Kulturministeriets Udvalg for Børneteater og Opsøgende Teater. Festivalen er verdens største af sin art med flere end 100 teatre, 150 forskellige forestillinger og 600 opførelser. I løbet af festivalen tilbydes alle børn og unge i værtskommunen at komme i teatret, og alene i festivalens sidste weekend kigger typisk mere end 20.000 børn, unge og voksne forbi. Alle forestillingerne er gratis for publikum. Desuden gæstes festivalkommunen af ca. 1.000 teaterfolk, internationale gæster og teaterformidlere.

Bekymringen får nu politikerne på rådhuset til at slå fast, at filialen på Danasvej skal fortsætte både som bibliotek og som medborgerhus.

- Socialdemokraterne gik kun med i biblioteksanalysen mod et løfte om, at der ikke ville ske filiallukninger. Det fik vi skrevet ind i kommissoriet for analysen, og det gælder stadigvæk. Et bibliotek er et sted, hvor man kan komme ind fra gaden, finde bøger og låne dem med hjem. Sådan vil det også være fremover, også på Danasvej, siger 2. viceborgmester Katrine Lester (S).

Da biblioteksanalysen blev behandlet i Magistraten fik hun derfor skrevet ind i referatet, at filialen på Danasvej stadig skal være et bibliotek med bøger. Som hun selv siger:

- Analysen var uklart formuleret, og det gav anledning til bekymring hos borgerne og måske også usikkerhed i forvaltningen om, hvilken vej vi politikere vil gå. Derfor bad vi om at få det skrevet ind, så der ikke er nogen tvivl eller grund til bekymring for hverken borgere eller embedsmænd. Danasvej er en dejlig filial, og det skal den også være fremover.

Stadig brug for nytænkning
Katrine Lester (S) understreger dog, at socialdemokraterne gerne vil være med til at diskutere forskellige ændringer af de enkelte filialer. Der kan være god grund til at se, om der kan flyttes rundt på opgaverne mellem filialerne, og ikke mindst kan nytænkning også give et serviceløft, f.eks. så der ikke er personale i hele filialens åbningstid.

Hun henviser også til, at der også opstår nye muligheder for bog- og musikelskere for at låne via internettet, og at bibliotekerne hele tiden skal tilpasses brugernes behov og ønsker.

- Alle borgere skal kunne se sig selv i biblioteket, men ikke nødvendigvis i hver eneste biblioteksfilial. Vi ser gerne, at filialerne får en endnu mere tydelig profil, og det lægger den nye biblioteksanalyse også op til, siger viceborgmesteren.

- Der er stor fokus på børnefamilierne i analysen, og det skal der også være. Socialdemokraterne savnede dog lidt fokus på de ældre, der har lidt andre behov – blandt andet behov for avislæsning, introduktioner til pc og ikke mindst åbningstider, der til godeser dem, der gerne vil bruge bibliotekerne i dagtimerne, mener Katrine Lester (S)

Ét af forslagene er at samtænke biblioteket og borgerservice, så hovedbiblioteket på Solbjerg Plads fremover måske skal være stedet, man henvender sig når man skal have nyt pas, søge om boligsikring eller får lavet nyt kørekort. Og hvem ved? Måske vil man i fremtiden også kunne brevstemme på biblioteket til folketings- og kommunevalg.

- Biblioteker er ikke kun bøger. Biblioteket er viden og inddragelse i samfundet. Socialdemokraterne mener, at bibliotekerne på Frederiksberg skal spille en større rolle i byen end i dag. Ikke en mindre, siger Katrine Lester (S).

Presssemeddelelse 25. november 2011

Vandkunsten på Rådhuspladsen

Men er der ikke andre aldersgrupper end børnene, der har brug for den indsats, en kulturkonsulent kan gøre. I den socialdemokratiske gruppe har vi diskuteret, om det ikke er på tide at udvide de gode erfaringer med børnekulturkonsulenten og ansætte en ældrekulturkonsulent.

Der er nemlig også mange ældre på Frederiksberg, der kunne have stor glæde af en indsats rettet specifikt mod dem. Mennesker lever som bekendt ikke af brød alene – uanset om de er 5 år eller 75.

En ældrekulturkonsulent skal først og fremmest sætte kulturelle aktiviteter i værk for de ældre, der ikke selv kan eller orker at opsøge dem. Der er mange ældre, der er aktive storforbrugere af byens mange kulturtilbud, og de er udmærket i stand til at klare sig selv. Til gengæld er der også en del ældre, der har svært ved at komme ud af eget hjem, og hvis livskvalitet ville få et løft, hvis der blev lavet kulturelle arrangementer for dem – og hvis der blev gjort en særlig indsats for at informere om de tilbud, der allerede er.

Ældrekulturkonsulenten kunne samarbejde med biblioteket, plejehjem og hjemmeplejen, og søge inspiration i det glimrende arbejde, børnekulturkonsulenten udfører. Udflugter, sangaftener, biblioteksarrangementer, der finder sted på plejehjemmet eller dagcentret i stedet for på biblioteket kunne være en del af ældrekulturkonsulentens arbejde. En ældrekulturkonsulent kunne gøre en fantastisk indsats for ældre, der er ensomme i eget hjem, og være en inspiration og hjælp til plejehjem, dagcentre og hjemmepleje for at finde på nye tiltag, der kan sætte liv i kludene.

Frederiksberg har et levende amatørkulturliv, og ældrekulturkonsulenten kunne hjælpe amatørteatret, musikhøjskole, billedkunstnere og musikere til at vise deres kunst for ældre i klubberne, dagcentrene og på plejehjemmene. Kort sagt: en ældrekulturkonsulent kan blive et løft for hele Frederiksbergs kulturliv.

Bragt i Frederiksberg Bladet 30. august 2011

Det var 1. juli 2010, da min mand og jeg kunne overtage ødegården i det sydligste Småland, kun et par kilometer fra den gamle grænse mellem Danmark og Sverige. Ødegård er måske så meget sagt, for vi har da både én nabo, indlagt el og rindende vand fra egen brønd (Helt uden kalk!) Så det er hverken primitivt eller ensomt, men alligevel uforstyrret under birketræerne.

Det er noget helt fantastisk at forlade det pulserende Frederiksberg, tage til IKEAs land og følge E4 op til stilheden. Vi drejer fra motorvejen ved ”Godisflyet” en slikbutik, der er kendt og elsket af mange danske børn, der har været på ferie hinsidan.

Svenskere er venlige og imødekommende, og i Markaryd i Småland er de vant til tåbelige danskere, der ikke kan finde ud af det svenske affaldssorteringssystem, tror hembakat er et dyr, og som støvsuger de mange ”loppis” (loppemarkeder) for gammelt ragelse i den tro, at det er antikt.

Heldigvis blev vi mødt med stor tålmodighed, selvom nogle ting skulle forklares en gang eller to. Man vænner sig dog hurtigt til påtår (gratis opfyldning af sodavand eller kaffe) og at svenskerne elsker mad på tube. Selv kongen af Sverige stod frem i en svensk kogebog og fortalte, at han elskede at lave mad med Kalles Kaviar!

Personligt kommer jeg aldrig til at holde af den svenske madkultur med surstrømming, tendensen til at tilsætte safran til alt bagværk eller den søde leverpostej. Derfor lastes bilen hjemmefra ikke kun med alkoholiske drikke, men også med dansk rugbrød og grov leverpostej.

Onde tunger påstår, at svenskere ikke har humor. Det er løgn. Svenskere er både sjove og omgængelige, og i modsætning til i Danmark tør de også bruge humor på officielle skilte. I Sverige er det for eksempel ikke unormalt, at skiltet med handicapparkering er tilføjet teksten: Lathet är ingen funktionshinder (Dovenskab er ikke et handicap). Det kunne vist lære af her på Frederiksberg!

Man har mange glæder af et hus i Sverige. Det giver også nogle nye prioriteringer. Pludselig lyder ideen om en ekstra Øresundsbro mellem Helsingør og Helsingborg slet ikke så dum, og man må altså indrømme, at meget ville være nemmere hvis Danmark og Sverige var i møntunion.

Begge dele lader vist vente på sig, så i mellemtiden vil jeg fortsætte med at nyde mit fristed – og ICA, blåbær i rå mængder, skovsøer, elge og den fantastiske natur. Du gamla, du fria synger svenskerne i deres nationalmelodi. Og jeg nynner med.

Bragt i Lokalavisen Frederiksberg 28. april 2011

Dybbøl Mølle

For nylig gæstede Tom Buk-Swienty så Frederiksberg Hovedbibliotek med et foredrag om bøgerne, modtagelsen af dem og naturligvis emnet: krigen i 1864. En stopfyldt bibliotekssal viste, at gode fortællinger og dansk historie stadig har stor gennemslagskraft, og forfatteren holdt et spændende, medrivende og engagerende foredrag.

Generelt er Frederiksberg Hovedbibliotek dygtige til at stable arrangementer på benene med høj kvalitet og mange tilhørere. Aftenen med ”Slagtebænk Dybbøl” og ”Dommedag Als” var ingen undtagelse.

Tom Buk-Swienty lægger ikke fingrene imellem, når han beskriver både den politiske og militære ledelse før, under og efter krigshandlingerne. Det er tydeligt dokumenteret, at en række beslutningstagere træf så inkompetente og virkelighedsfjerne beslutninger, at det kunne have kostet Danmark selvstændigheden – og kostede os store dele af Sønderjylland, som den prøjsiske kansler Bismarck ellers var parat til at give os ved fredsforhandlingerne.

Det er både spændende og lærerigt, for Sønderjylland og det tabte land syd for den nuværende grænse har stadig en stor betydning for mange – også selvom der heldigvis ikke er ret mange tilbage, der i ramme alvor vil forlange Danmark til Ejderen.

En del af de mange danskere, der måtte se sig under tysk herredømme, kom tilbage til Danmark ved genforeningen i 1920. Alligevel har det sønderjyske spørgsmål sat sig store spor i dansk folkesjæl og givet anledning til et utal af mindesmærker og vejnavne – og såmænd også her på Frederiksberg.

De fleste Frederiksberg-borgere har vel hørt om den sønderjyske by, og det kræver ikke megen fantasi at gætte sig til hvor inspirationen til Sønderjyllands Alle kommer fra. Sønderjyllands Alle hed i øvrigt Diagonalvej ved anlæggelsen i 1914, og fik nyt navn ved Genforeningen i 1920.

Frederiksbergs gadenavne gemmer nu på endnu flere henvisninger til Sønderjylland og især til de mænd, der med ord forsøgte at hæve danskheden under de knap tres år, hvor Sønderjylland var en del af Tyskland:

Mørk Hansen, Nis Lorentzen, Junggreen, Peter Graus, Gustav Johannsen og Jens Jessen er blot nogle af de sønderjyder, der har fået anerkendelse for deres kamp for danskheden i Sønderjylland ved at få en vej på Frederiksberg opkaldt efter sig. Flere af dem måtte lide den tort at blive fængslet af tyske myndigheder som svar på deres kamp.

Der er nok ikke mange, heller ikke beboerne på de pågældende veje, der kender historien bag navnet. Det er egentlig synd, for sønderjyderne bag fortjener at deres historie blive fortalt. Det kunne måske være emnet for endnu et foredrag på biblioteket?

Bragt i Lokalavisen Frederiksberg 21. december 2010

Domus Vista

Derfor mødte jeg op sammen med min familie den første lørdag i det nye år, for at nyde godt af de nye åbningstider. Samtidig var jeg nysgerrig efter at se, hvordan brugerne ville tage imod de nye åbningstider.

Initiativet blev heldigvis overmåde positivt modtaget! Den ene borger efter den anden kom ind og spurgte til de nye åbningstider – og der var stor tilfredshed med lørdagsåbent.

En kvinde mente endda, at det var den bedste beslutning kommunalbestyrelsen havde truffet i mange år!
De mange positive kommentarer understreger for mig, hvor vigtige vores biblioteksfilialer er for borgerne i nærområderne. Bibliotekerne er meget mere end et sted, man låner bøger. Det er også her, man går på nettet, læser aviser, bruger opslagsværker og ikke mindst et sted, hvor man får kvalificeret hjælp og vejledning fra dygtige bibliotekarer.
Vore biblioteker har mange faste brugere, og når Domus Vista Bibliotek nu har lørdagsåbent, giver det endnu flere mulighed for at bruge biblioteket.
Og der er brug for det. Det vestlige Frederiksberg har brug for kulturtilbud – også i weekenden. Domus Vista har et lille, men meget velfungerende bibliotek, men de tidligere åbningstider gjorde det svært for mange borgere at finde tid til at komme på biblioteket.

Den udvidede åbningstid giver endnu flere mulighed for at blive oplyst eller underholdt på biblioteket. Det er 4 ekstra åbningstimer om ugen og dermed en mærkbar udvidelse.
Jeg håber, at mange borgere vil benytte sig af de nye åbningstider! I sidste ende er det jer, der med jeres opbakning til biblioteket kan vise os politikere, at der er brug for biblioteket. Og jeg arbejder gerne for endnu længere åbningstider.

Bragt i Frederiksbergbladet 16. januar 2007

Domus Vista

Derfor er det forståeligt, at Knud Stenbæk her i Frederiksberg Bladet 27. juni klager over at Domus Vista bibliotek er så underprioriteret. Som det eneste af Frederiksbergs biblioteker holder Domus Vista biblioteket nemlig tre ugers sommerlukket. Det er simpelt hen ikke godt nok.

Domus Vista er et glimrende lokalbibliotek med engageret personale. Lokalerne kunne være større, men jeg forstår især godt frustrationerne over de korte åbningstider. Hvad er meningen med at have et bibliotek, der har lukket, når borgerne har fri til at bruge biblioteket? Jeg vil i hvert fald gerne arbejde for, at biblioteket får åbent om lørdagen og helst på alle hverdagsaftener.

Et bibliotek er meget mere end bare et sted, hvor man låner bøger. Det er også internetadgang, aviser, børnebøger og meget, meget mere. Derfor bør et bibliotek spille en stor rolle i lokalområdet – og området i den sydvestlige del af Frederiksberg er ikke forvænt med meget kulturliv i forvejen.

Men det er ikke kun af lokalpatriotiske hensyn, at biblioteket i Domus Vista bør have længere åbningstider, også i weekenden. Det er nemlig det eneste af Frederiksbergs biblioteker, hvor det er nemt – og gratis – at parkere sin bil i nærheden, og da der ligger et supermarked i Domus Vista er det oplagt for eksempelvis børnefamilier fra hele Frederiksberg at besøge biblioteket og handle om lørdagen.

Bragt i Frederiksberg Bladet 4. juli 2006