- Det er en fælles opgave, at skaffe boliger til unge i byen. Vi vil gerne have de mange studiepladser, og så skal vi selvfølgelig også være med til at bygge boligerne til de studerende, siger 2. viceborgmester Katrine Lester (S)

Udmeldingen kommer efter, at formanden for Studenterorganisation på Copenhagen Business School Philip Hardø i P4 København tirsdag d. 17. januar 2012 har efterlyst flere ungdomsboliger på Frederiksberg.

- Vi har allerede bygget 117 ungdomsboliger på Flintholm i 2009 i forbindelse med udbygningen af området, men det er slet ikke nok. Derfor var socialdemokraterne også med til at presse på, så der nu bygges 40 ekstra ungdomsboliger, fortæller den socialdemokratiske viceborgmester.

Hun mener ikke, at de over 150 nye boliger er nok til at dække behovet på Frederiksberg, der har både CBS, Life, Musikkonservatoriet og mange andre uddannelser.

Det er dog svært at skaffe byggegrunde til en fornuftig pris i den fuldt udbyggede kommune.

- Socialdemokraterne er meget opmærksomme på, at alle ledige byggegrunde ikke må gå til dyre ejerlejligheder. Der skal også være plads til flere ungdomsboliger. Vi er derfor glade for, at de studerende på CBS nu går ind i kampen for at skaffe flere ungdomsboliger. Det vil nemlig hjælpe os med at lægge pres på de øvrige partier i kommunalbestyrelsen, siger Katrine Lester (S).

Pressemeddelelse

Vandkunsten på Rådhuspladsen

Også på Frederiksberg har det været nødvendigt med en kraftig opbremsning i økonomien –en kommunal recession er det vel næppe, men alligevel bekymrende. En række sparerunder har sat den kommunale service under pres, og både borgere og personale har mærket at skruen er strammet. Når hverdagen alligevel hænger sammen for vores børn, syge og ældre, skyldes det en fænomenal indsats fra medarbejderne. Vi politikere ved godt, at I løber stærkt – tak for jeres indsats!

En stor bekymring er ledigheden. Frederiksberg har ikke været helt så hårdt ramt som andre områder i ind- og udland, men udviklingen skal følges nøje. Især er ungdomsledigheden bekymrende – og på Frederiksberg særlig bekymrende, fordi vores kommune er en af de dårligste til at få unge til at tage en ungdomsuddannelse.

Vi er i gang med initiativer for at hjælpe de unge i job og uddannelse, og vi sætter endnu flere initiativer i værk i 2012. For eksempel har en enig kommunalbestyrelse på forslag fra Socialdemokraterne allerede i 2010 besluttet at leverandører og entreprenører skal have praktikpladser, hvis de vil byde på større opgaver. Vi sætter også i 2012 flere tiltag i værk i folkeskolernes ældste klasser, for at gøre de unge rustede til at tage en uddannelse –uddannelse er nu engang først skridt på vejen mod jobs.

Frederiksberg har også valgt at være med til at løfte opgaven med en kickstart af den danske (og frederiksbergske!) økonomi med en ambitiøs anlægsplan. Det er en plan, der med investeringer i miljøforbedringer, skoler, plejehjem, en social moderniseringsplan og svømmehal skal være med til at sætte gang i beskæftigelsen, gavne klimaet og gøre vores by klar til fremtidens udfordringer og glæder med stigende børnetal, stigende klimaproblemer og forbedringer for de ældre.

Mit håb for 2012 er at krisen vil lette og optimismen vil vende tilbage. Frederiksberg er – trods krisen – en fantastisk by at bo, arbejde og leve i, og jeg er, som altid, stolt og ydmyg over at måtte tjene min by.

Godt nytår!

Bragt i Lokalavisen Frederiksberg 4. januar 2012

- Snyd, svindel, korruption og nepotisme i det offentlige skal bekæmpes med alle midler. I det private beskytter virksomhederne aktionærernes penge med whistleblowerordninger, men i dag kan det offentlige kan ikke beskytte skatteborgernes penge på samme måde, forklarer 2. viceborgmester Katrine Lester (S), der står bag forslaget om den frederiksbergske whistleblower-ordning.

Sikker anmeldelse
En whistleblower-ordning sikrer, at ansatte, borgere eller leverandører kan henvende sig anonymt til kommunen, hvis de får kendskab til problematiske forhold, men ikke tør stå frem af frygt for repressalier, for eksempel hvis det er ens chef, der bryder reglerne, eller hvis en leverandør bliver presset til at betale bestikkelse, men ikke tør afsløre det af frygt for at miste ordren.

Når en ansat, borger eller virksomhed bruger ordningen, skal henvendelsen vurderes. Det er kun ulovligheder og grove overtrædelser af reglerne, der falder ind under ordningen. Man vil altså blive afvist, hvis man vil anmelde sin kollega for at have taget en uregelmæssig rygepause eller gå ti minutter før tid.

Private virksomheder gør det allerede
Inspirationen til whistleblower-ordningen kommer fra de mange private virksomheder som for eksempel Lundbeck og Vestas, hvor whistleblower-ordninger allerede er i drift.

- Jeg forventer ikke, at det vil vælte ind med anmeldelser. Det ville være trist, hvis der ligger mange sager om svindel rundt omkring i kommunen. Men nogen gange opdager vi sager om svindel, hvor man undrer sig over, at de ikke er blevet anmeldt til kommunen noget før. Men folk har måske ikke turdet underrette kommunen, fordi de var bange for konsekvenserne, hvis de for eksempel anmeldte at en institution betalte overpris for en ydelse hos lederens hustrus virksomhed, siger Katrine Lester (S).
Stor interesse

Katrine Lester stillede forslaget om whistleblower-ordningen for mere end et år siden. Det har taget tid at udarbejde retninglinjerne for ordningen i samarbejde med de ansattes organisationer, men nu er ordningen klar – en måned før København indfører en lignende ordning.

- Det vigtigste er ikke at komme først. Det vigtigste er, at vi får en ordning, så vi kan sige til borgerne, at vi gør alt hvad vi kan, for at sikre at skattepengene bliver brugt rigtigt, siger hun.

Hun fortæller, at hun har fået henvendelser fra både politikere i andre kommuner og fra ansatte på Frederiksberg, der var interesserede i at høre, hvordan arbejdet med at lave en ordning skred frem. Hun forventer, at også andre kommuner end København vil gå i Frederiksbergs fodspor, hvis det viser sig at ordningen afslører snyd og svindel, der ellers ikke ville være kommet frem i lyset.

Pressemeddelelse udsendt 1. december 2011

Tillykke med magten – brug den nu varsomt. Jeg har bemærket mig, at I ønsker at afbureaukratisere i Danmark. Det ser jeg meget frem til. Vi bruger nemlig rigtig mange mandetimer og rigtig mange penge på bureaukrati i det her land.

Bureaukrati er ikke kun et onde. Det er også bureaukratiet – kravet om journalføring, dokumentation og partshøringer – der sikrer vores borgere deres grundlæggende rettigheder. Bureaukrati er også indsamling af oplysninger, som vi alle sammen har brug for, så vi kan sammenligne, udvikle og lære noget. Bureaukrati er også love, der garanterer høringer, aktindsigt og gennemsigtighed i den offentlige forvaltning. Det kan vi ikke undvære.

Desværre har bureaukratiet i de senere år taget overhånd. Det er blevet til kontrol for kontrollens skyld. En nem løsning for landspolitikerne på at sende politiske signaler, så de over for medier og opposition kan forsvare, at de skam tager et problem alvorligt. Ofte har vi ude i kommunerne set, at vi har fået nye, bureaukratiske regler fordi én kommune har lavet fejl eller svigtet deres opgave. Så kræves der flere tilsyn, flere politikker, flere handleplaner og ikke mindst flere regler, der er besluttet på Christiansborg og som ikke altid giver mening i den kommunale virkelighed.

Som da Lyngby-Taarbæk Kommune ville privatisere en række offentlige veje, og svaret fra Christiansborg ikke bare var et forbud mod dén øvelse, men også mere bureaukrati, der betyder at min hjemkommune – Frederiksberg – pludselig skal bruge en halv medarbejder på at administrere nye regler, også selvom vi ikke har privatiseret en eneste vej (tværtimod!). Det er simpelt hen spild af arbejdskraft og spild af skatteborgernes gode penge.

Det er rigtig fint, at den nye regering vil gøre op med det. Alligevel er jeg lidt bekymret, for det ville den tidligere regering også. Alligevel blev det kun til flere regler, mere besvær og endnu mere centralstyring. Seriøst, hvorfor er det Christiansborg, der bestemmer ikke bare at daginstitutioner skal have læreplaner, men også hvad temaerne for dem skal være? Var det ikke en opgave, der burde være blevet i daginstitutionerne selv eller i det mindste i den enkelte kommune?
For slet ikke at tale om indsatsen over for de ledige. Den tidligere regering var mere optaget af, at der blev holdt samtaler med de ledige på bestemte tidspunkter end af hvad samtalerne rent faktisk indeholdt. Regler for reglernes skyld – og ikke for at hjælpe ledige i arbejde.

Vi kan nå langt, hvis vi holder op med at dynge de offentligt ansatte til i regler. Det kræver, at vi stoler på, at de fleste offentligt ansatte faktisk går på arbejde hver dag, fordi de synes deres job er meningsfuldt og fordi de er stolte af hvad de laver.

Jeg er godt klar over, at det er svært. Når medierne og oppositionen kræver handling, og man som minister skal stå skoleret i samråd og folketingssal og tv-avis og på møder med pårørende, naboer eller interesseorganisationer. Så kommer man nemt til at fremstå som arrogant eller ansvarsfralæggende, hvis man mener at lokale problemer bør løses lokalt og ikke ved hjælp af endnu mere lovgivning, flere vejledninger, bekendtgørelser eller cirkulærer.

Sagen er, at hvis der skal luges ud i bureaukratiets store have, så skal regeringen have tillid til, at kommunerne godt kan løfte opgaven. Tillid til, at skolelærere, hjemmehjælpere, pædagoger og socialrådgivere rent faktisk udfører et godt stykke arbejde, også selvom de ikke bliver overvåget konstant. Og tillid til, at borgerne lokalt godt kan finde ud af at stemme politikere ud til kommunalvalgene, hvis de ikke kan finde ud af at leve op til jeres tillid.

Der er kun én vej frem, og det er en hårdhændet beskæring af bureaukratiet. Alternativet er, at velfærdssamfundet i kvæles i udgifterne til at administrere og kontrollere det.

Bragt i Politiken 28. oktober 2011

- Endelig er det lykkedes at få vedtaget en ny svømmehal. Det har været et socialdemokratisk ønske i rigtig mange år. Vi er blevet 100.000 indbyggere på Frederiksberg, og det siger sig selv at en svømmehal slet ikke er nok, siger 2. viceborgmester Katrine Lester (S) og henviser til at den nuværende Frederiksberg svømmehal har mere end 500.000 besøgende om året.

Konkret er det besluttet, at Kultur- og bevægelseshuset (KUBE) på Flintholm skal udvides med en svømmehal. Socialdemokraterne har tidligere stemt imod KUBE, men med det nye forlig bliver der plads til både det borgerlige flertals ønske om et KUBE og socialdemokraternes længe nærede drøm om en svømmehal.

Budgettet byder på flere investeringer i idræt for Frederiksberg, og socialdemokraterne fremhæver også pengene til nye kunstgræsbaner på Jens Jessensvej.

- I år har de almindelige græsbaner været lukket i flere dage på grund af regn. Kunstgræsbaner er en gevinst for vores mange fodboldspillere i alle aldre og opfylder et stort ønske fra klubberne, fortæller Katrine Lester (S)

Fokus på ældste klasser og færre lukkedage i SFO
Frederiksberg ligger skidt i statistikken, når det handler om at få de unge til at tage en ungdomsuddannelse. Derfor har undervisningsudvalget drøftet flere forslag til at forbedre de unges faglighed og give fundamentet til at bygge en ungdomsuddannelse ovenpå.

- Til budgetforhandlinger fandt vi midlerne til et markant løft for de udsatte unge i de ældste klasser i folkeskolen. En særlig indsats for de fagligt svage unge og ikke mindst socialdemokraternes forslag om at indføre håndværksfag som valgfag i de ældste klasser er vejen frem, siger Katrine Lester.

Hun er overbevist om, at den nye indsats vil give resultater og erklærer at socialdemokraterne vil følge udviklingen nøje.
Socialdemokraterne har den holdning, at børnene skal passes, når forældrene er på arbejde. Også op til jul. Derfor gik de til budgetforhandlinger med ønsket om færre lukkedage – og i år havde de prioriteret at nedbringe antallet af lukkedage i SFO’erne.

- Da vi gik ind til budgetforhandlingerne lå der et forslag om at udvide antallet af lukkedage med en ekstra uge i sommerferien. Alligevel lykkedes det os at indgå et budgetforlig, hvor det samlede antal lukkedage i SFO’erne er faldet. Det er vi meget tilfredse med, selvom antallet af lukkedage stadig er for højt, mener Katrine Lester (S).

Cyklernes by – og bussernes
Frederiksberg er cyklernes by, og derfor fremhæver den socialdemokratiske gruppeformand også den kommende cykelsti på Sønderjyllands Alle. I fremtiden bliver den trafikerede skolevej nemlig
befærdet af mange flere busser, og derfor er det nødvendigt at afsætte ekstra penge til cykelsikkerhed på den strækning – uden om den normale cykelstipulje.

Og nu vi er ved busserne, så ser Katrine Lester også frem til en anden nyskabelse i 2012: Frederiksbergbusserne.

- Tre nye Frederiksberg-busser skal løfte arven efter de nuværende to servicebusser og linje 29. De får halvtimes drift fra kl. 7-21, skal også køre om lørdagen og er det største løft til den kollektive trafik på Frederiksberg siden metroen åbnede, siger hun.

Fokus på aktiviteter til ældre
Ældreområdet står midt i en omlægning fra passiv hjælp til hjælp til et aktivt liv. Den udvikling fortsætter i 2012, hvor der afsættes flere midler til rehabilitering til ældre på døgnenheden og en pulje til flere kulturelle aktiviteter til ældre – en pulje socialdemokraterne selv omtaler som ”liv i kludene- puljen”.

Moderniseringsplanen for plejeboliger fortsætter også, og der er et øget fokus på forebyggelse. Alligevel er det et andet element i budgetforliget Katrine Lester især fremhæver:

- En af vores allervigtigste beslutninger er, at vi øger indsatsen for vores kræftramte. Vi har tidligere haft et rigtigt godt tilbud til unge kræftpatienter, men nu sætter vi turbo på indsatsen over for kræftpatienter over 40 år. Den lægelige behandling af kræft er regionens opgave, men som kommune står vi for rehabilitering. Den opgave tager vi nu helt og fuldt på os, siger hun.

Pressemeddelelse i forbindelse med budgetforlig for 2012

Danmark er i krise. Selvom statsministeren flere gange har hævdet, at han har ført os gennem krisen, så kradser den stadig. Den kradser på arbejdsmarkedet og den kradser på kommunens budget, hvor Frederiksberg trods vækst og flere borgere ikke må bruge flere penge. Vi skal undervise flere børn for de samme penge. Vi skal passe flere børn for de samme penge. Vi skal skovle mere sne og dræne mere vand for de samme penge.

Et sted er der ikke flere, der skal have mere for de samme penge.

Det er på ældreområdet. For der bliver færre ældre på Frederiksberg. Men færre er ikke værre. Og færre må slet ikke betyde, at vi glemmer vores fokus på de af vores medborgere, der efter igennem et langt liv at have bidraget til fællesskabet nu har brug for, at fællesskabet bidrager til dem.

Vi taler om de borgere, der ikke oplever krise for første gang. De har gennemlevet fattigfirserne. Som fik smadret deres økonomi af kartoffelkuren. De husker oliekrisen og de bilfrie søndage. De har set 50’ernes knaphed og de sidste rester af rationering blive afløst af de glade 60’ere – og de trådte deres barnesko under de fem forbandede år, under 30’ernes depression eller måske endda endnu tidligere.

Det er mennesker, der er vokset op i en fattigdom, vi ikke forstår i dag. De har knoklet hele deres liv for at få familien til at hænge sammen. For at deres børn, og børnebørn skulle få et bedre og mere trygt liv end de selv har haft. Og nu har de nået en alder, hvor de har brug for det velfærdssamfund, de selv har været med til at bygge op.

De får måske brug for hjemmehjælp. De kommer ofte hos lægen og får besøg af hjemmesygeplejersken og de har lært Frederiksberg Hospital rigtig godt at kende indefra. Vi ved ikke, hvornår alderens små skavanker sætter ind – men lever man længe nok, så indhenter de én.

Vi har opbygget et velfærdssamfund, hvor vi kan stå parat til at sige tak til de ældre for indsatsen – ved at give dem den håndsrækning, de har brug for i deres livs efterår.

Men nu er der så krise igen. Og krisen kradser som bekendt. Og der skal spares og laves nulvækst og hver en krone skal vendes.

Og her på Frederiksberg må man erkende, at det er gået hårdt ud over ældreområdet i de senere år. Grønthøsteren har været i gang. På både plejehjem og hjemmehjælp. Der er indført ny indkøbsordning. Ny vaskeriordning. Der er blevet lukket plejehjemspladser.

Alle hjemmehjælpsmodtagere er blevet revisiteret. Det har betydet, at 128 ældre har fået mere hjemmehjælp. 1.642 ældre har fået mindre.

Heldigvis er der også lyspunkter. Mere hjemmetræning giver et stort løft til de ældre. I stedet for hjælp til passivitet er det blevet hjælp til aktivitet. I stedet for hjælp til at leve med forfaldet er det blevet hjælp til at overvinde forfaldet. Det er et projekt vi socialdemokrater er rigtig glade for.

Vi er også glade for, at moderniseringsplanen på vores plejehjem fortsætter. Vores ældre fortjener en tidssvarende og rummelig bolig med eget bad og toilet. Gode fysiske rammer er også med til at give vores ansatte i ældreplejen et bedre arbejdsmiljø – og i disse krisetider har de nye generationer på arbejdsmarkedet, brug for byggeopgaver. Vi har i kommunalbestyrelsen har vedtaget, at de byggeopgaver skal løftes af virksomheder, der tager lærlinge, så vi gør vores for at skaffe flere praktikpladser.

Socialdemokraterne står ved de forringelser for ældre vi siden kommunalvalget har stemt for. Vi har ikke gjort det med begejstring, og vi har på ingen måde gjort det med en henkastet bemærkning om, at det er effektiviseringer, der ikke kan mærkes. Eller at det ikke har konsekvenser for servicen over for de ældre. Eller endda at det er muligt at spare endnu mere. Tværtimod anerkender vi, at det har været et par hårde år for såvel ældre som ansatte.

Men et er sikkert: havde Socialdemokraterne ikke gået konstruktivt ind i sparebudgettet for 2011 og genopretningen i 2010, så var resultatet blevet endnu flere forringelser, dårlige løsninger og endnu mere tåbelige besparelser.

For krisen kradser. Som den kradsede i 80’erne. Som den kradsede under oliekriserne i 70’erne. Og når vi går til forhandlinger om budgettet for 2012, så er det med den intention at sikre, at krisen i 2012 ikke igen kommer til at kunne mærkes blandt de af vores borgere, der oplevede den store depression i 30’erne. De har gennemlevet kriser nok. Det kan ikke være dem, der skal holde for!

Talen blev holdt 14. september 2011 i Frederiksberg Kommunalbestyrelse

Den 12. august kom så undtagelsen, der bekræfter reglen. En direktør i en arbejdsgiverforening, der i den grad kom på glatis med et dramatisk politisk forslag, der på ingen måde var fulgt op af argumenter eller fakta. Det var såmænd Jens Klarskov, direktør i Dansk Erhverv, der frejdigt slog fast, at regeringen burde nedlægge landets 98 kommuner og samle dem i fem-seks enheder.

Det er tankevækkende, at den herskende klasse i det borgerlige Danmark ikke har større respekt for demokratiets væsen eller forståelse for borgernes krav på indflydelse, end Jens Klarskov giver udtryk for. Står det til førstemanden i Dansk Erhverv, kan Danmark styres fra København og fem-seks regionale kontorer, og så kan det lokale medborgerskab og demokratiske ejerskab af børnepasning, folkeskole og ældreomsorg erstattes af kommercielle kundeforhold, hvor borgere bliver til kunder i Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder uden demokratisk indflydelse.

Som kommunalpolitikere oplever vi hver eneste dag, hvor vigtig og afgørende netop den demokratiske dialog mellem beslutningstagere og borgere er. Vi modtager hver eneste dag e-mail og breve fra borgere, der er kommet i klemme. Vi holder et utal af møder med forældrebestyrelser, skoleråd, pårørende til plejehjemsbeboere, sportsudøvere eller nogle af de mange andre danskere, der har en naturlig og berettiget forventning om, at de har mulighed for at påvirke beslutningerne i deres kommune.

Jens Klarskov kan have ret i, at demokrati kan være besværligt. Det tager tid at tage dialogen mellem borgere og politikere alvorligt. Det betyder, at ensidige hensyn til profit eller effektivitet må suppleres af hensyn til borgernes tryghed eller krav om indflydelse på eget liv og hverdag.

Men hvad er Jens Klarskovs alternativ? Et samfund, hvis udvikling alene skal afgøres af regnedrengene i Finansministeriet eller af profithensynene i private virksomheder. Der findes et land i verden, hvor Jens Klarskovs ønske om centralisering og statskontrol er realiseret. Nemlig i Kina. Måske er det de mange studieture, som toppen af dansk erhvervsliv har deltaget i, der har inspireret Jens Klarskov.

Skrevet sammen med udvalgsformand i Herlev, Thomas Gyldal Petersen (S). Bragt i Berlingske 17. august 2011

En whistleblower-ordning er en ordning, hvor ansatte i en virksomhed kan indrapportere grove overtrædelser af lovgivningen eller interne retningslinjer med garanti om anonymitet.

Ordningerne sikrer, at ansatte tør fortælle om chefer, der ansætter familiemedlemmer og om bestikkelse, returkommission og overtrædelser af lovgivningen.

Når en sag er indberettet, kan det undersøges, om der er noget at komme efter – for eksempel ved et ekstra kassetjek, gennemgang af arbejdsgange eller andre måder, der sikrer, at indberetninger kun får konsekvenser, hvis der tale om alvorlig svindel.

Whistleblower-ordninger er en oplagt løsning, fordi mange ansatte ellers holder sig tilbage af frygt for sanktioner som fyring eller chikane fra deres chef eller kolleger.

Desværre står juraen i vejen for at oprette egentlige whistleblower-ordninger for offentlige virksomheder. Det er nemlig vanskeligt at garantere anonymitet, fordi de anklagede kan søge om aktindsigt. Det skriger til himlen.

Snyd, svindel, korruption og nepotisme i det offentlige skal bekæmpes med alle til rådighed stående midler. Derfor bør loven ændres, så det er muligt for kommuner og regioner – gerne i fællesskab – at oprette offentlige whistleblower-ordninger.

Bragt i Jyllandsposten 9. april 2011

Efterlønnen er ikke længere attraktiv for akademikere deres pensionsopsparinger er blevet så gode, at de vil lide et stort økonomisk tab ved at gå på efterløn. Så nu lyder parolen, at samfundet ikke har råd til efterlønnen.

Akademikerne mener oven i købet, at det er solidarisk at afskaffe efterlønnen, fordi den er en slags generationstyveri. Egoistiske ældre snyder børnene for deres retmæssige skattekroner, så de selv kan mæske sig i et ufortjent tidligt otium.

Man ser det for sig: SOSU-assistenter, smede og slagteriarbejdere sniger sig ind på landets børneværelser og stjæler Katvig-tøjet, Brio-toget og de økologiske speltboller, så de kan spille golf og ride, mens børnene dybt forgældede lades tilbage i børneværelset.

Den sørgmodige konklusion må være, at hvis efterlønnen skal bevares, skal den gøres mere attraktiv for akademikerne. Ellers vil de for samfundets skyld sikre, at den bliver afskaffet, så der er råd til de topskattelettelser, der er så tvingende nødvendige for at give de stakkels akademikere incitament til at arbejde.

Bragt i Dagbladet Information, 16. april 2011

Forslaget gik på, at op til 10% af kommunens gæld skal kunne optages i Scweizerfranc. En risikofyldt måde at optage gæld på, fordi kommunen risikerer en voldsomt stigende gæld, hvis scweizerfrancen pludselig bliver mere værd.

Faktisk er lån i Scweizerfranc så stor en satsning, at nationalbankens direktør Nils Bernstein i august 2010 kaldte det ren spekulation :

– Mit overordnede budskab er, at lån i schweizerfranc er forbundet med betydelig risiko. Der er tale om ren spekulation. Man påtager sig en valutakursrisiko, og bevægelser i valutakurser kan hurtigt udligne gevinsten ved den lavere rente, sagde Nils Bernstein dengang til avisen Kommunen.

I socialdemokratiet har vi taget Bernsteins advarsel alvorligt. Skatteborgernes penge skal ikke bruges til spekulation, og når Frederiksberg skal låne penge, skal vi gøre det med både livrem og seler. Vi mener ikke, at vi kan sidde advarslerne fra nationalbanken overhørig. Hvis politikere vil lege valutaspekulanter, må de gøre det med deres egne penge!

Jeg vil ikke lægge ikke skjul på, at hvis det havde stået til Socialdemokraterne, var der blevet skrevet et direkte forbud ind i kommunens regler for optagelse af lån. Det var der ikke flertal for, og kompromiset blev, at Magistraten skal godkende det forud, hvis Frederiksberg skal optage lån i den omdiskuterede valuta.

Vi er nu ikke i tvivl. Vi vil stemme nej, hvis sådan et forslag bliver lagt frem. Den gevinst, vi kunne få på en lavere rente, kan blive til et kæmpe tab på ganske kort tid, og når man administrerer borgernes penge skal det være til lav risiko.
Frederiksberg Kommune har i dag ikke lån i schweizerfranc.