Desværre har det borgerlige flertal på Rådhuset ignoreret naboernes bekymringer og vil ikke så meget som undersøge hvordan man kan afhjælpe de problemer for trafikken, som den nye bygning vil give.

Socialdemokraterne mener, at bekymringerne skal tages alvorligt. I dag er det ikke mange børn, der afleveres på Thorvaldsensvej, fordi indgangen kun bruges af elever, der skal i SFO inden skole. Fremover vil alle de mindste skolebørn møde på Thorvaldsensvej, og det vil naturligvis påvirke trafikken.

Dels vil det give flere cyklister, biler og gående – og dels skal der findes parkering til alle de mange cykler, skolebørnene forhåbentligt vil bruge for at komme til skole.

Socialdemokraterne har foreslået, at bygningen trækkes en anelse tilbage fra vejen, så der er plads til at etablere flere cykelstativer. Der er ganske vist planlagt 200 nye cykelstativer, men de skal placeres ud mod Thorvaldsensvej, hvor behovet er – og ikke mod Bülowsvej.

Der skal også findes en sikker løsning på den stigende morgentrafik på Thorvaldsensvej. Bilen er kommet for at blive, og mange forældre kører deres barn til skole i bil. De kan ikke chikaneres væk. Det vil kun give trafikkaos og farlige situationer og gøre flere utrygge. Det kan endda skræmme forældre fra at lade deres børn cykle, hvis trafikken på Thorvaldsensvej føles kaotisk.

Derfor har Socialdemokraterne foreslået, at mulighederne for at lave afsætningspladser foran skolen bliver undersøgt. Måske kan busstoppestedet flyttes om på den anden side af Bülowsvej? Måske kan parkeringspladsen foran PPR bygningen inddrages mellem 7.50 og 8.05? Måske kan nogle af Thorvaldsensvejs eksisterende p-pladser få et parkeringsforbud i samme tidsrum? Der er flere muligheder, og det er helt ubegribeligt, at det borgerlige flertal i kommunalbestyrelsen ikke engang vil være med til at undersøge, om man kan forbedre afsætningsmulighederne.

En tryg skolevej burde være et fælles mål!

Bragt i Frederiksberg Bladet 29. juni 2010

Derfor har Frederiksberg Kommune udarbejdet en ny, grundig analyse af specialundervisningen i vores by. Analysen skal danne grundlag for politikernes beslutninger om ændringer af området de kommende år.

Socialdemokraterne synes, at analysen af specialundervisningsområdet indeholder en række spændende tanker om udvikling, inklusion og ændrede rammer. Vi mener, at folkeskolen skal være inkluderende, men vi mener også, at det er et fælles ansvar at skabe en inkluderende folkeskole – et ansvar, der betyder at skolen skal have de nødvendige ressourcer. Inklusion skal ikke være et synonym for besparelser, men skabes ved at skolerne får de ekstra timer, der skal til for at elever med særlige behov rent faktisk kan trives i folkeskolen – og at deres klassekammerater trives med at de er der.

Samtidig er det vigtigt for os, at der stadig eksisterer tilbud til de elever, der ikke kan få en god skolegang i folkeskolen, uanset hvor meget støtte de får. Det er en balance, og den skal vi i de kommende måneder finde frem til.

Det er en god analyse af specialundervisningen kommunen har lavet, men analysen kan ikke stå alene. Skal vi politikere træffe de rigtige beslutninger, skal vi også bruge input fra elever, forældre og personalet i folkeskolen og på vores specialskoler.

Socialdemokraterne har derfor bedt om, at analysen sendes til udtalelse blandt skolebestyrelserne, i Handicaprådet og hos MED-udvalget, hvor medarbejderne er repræsenteret. Vi synes, det er vigtigt, at både forældre, elever og personalet får mulighed for at komme med kritik, forslag, bekymringer og ris og ros inden politikerne skal vedtage ændringer af specialundervisningen.

Vi håber, at rigtige mange vil være med til at kvalificere debatten om specialundervisning – og vi vil efter sommerferien invitere til et møde med alle interesserede, hvor vi kan drøfte specialundervisningen.

Socialdemokraterne tror på, at dialog er med til at kvalificere de beslutninger, politikerne skal træffe til efteråret. Vi kan ikke love at møde op med en åben pengekasse, men vi lover at møde op med et åbent sind, så alle gode forslag og triste frustrationer kan blive luftet og hørt!

Bragt i Frederiksberg Bladet 15. juni 2010

Tilbud til alle børn

Det burde være enkelt, men som Susanne Toft skriver om sin søn med autisme i Frederiksberg Bladet 30. marts, er det desværre ikke altid så nemt.

Specialundervisning skal tilrettelægges efter barnets behov. Nogle børn har handicap, der gør det nødvendigt at gå i en specialskole, hvor hverdagen kan tilrettelægges efter de særlige børn, der går på skolen. Andre børn har det bedst i en specialklasserække, hvor det går i en specialklasse på en folkeskole, og f.eks. kan have nogle timer sammen med de andre børn i normalklasserne og kan møde dem i frikvartererne. Og nogle børn går i en almindelig folkeskoleklasse, men har brug for ekstra støtte for at kunne følge undervisningen der.

Uanset hvilket tilbud, et barn får, er målet det samme: at give barnet de nødvendige forudsætninger for at udvikle sine faglige og personlige kompetencer bedst muligt. Ingen børn må lades tilbage frustreret med frustrerede forældre, lærere og kammerater, fordi barnet ikke får den støtte, det har brug for til at kunne gennemføre folkeskolen.

Frederiksberg Kommune er i øjeblikket ved at analyse specialundervisningsområdet nærmere. Det sker fordi udgifterne (ligesom i mange andre kommuner) stiger voldsomt i disse år samtidig med at folkeskolen kritiseres for at være for rummelig altså at der sidder for mange børn i folkeskolen, der har brug for støtte, men som ikke får den rette hjælp.

Det er derfor nødvendigt at se på området med friske øjne. Giver vi den rigtige støtte til de rigtige børn? Sidder der børn i vores skoleklasser, der bør få specialundervisning i klassen eller uden for den uden at få det? Og hvordan får vi en rimelig ventetid på udredning og henvisning til specialundervisning og støtte til børn med handicaps?

Det forekommer mig nogen gange, at der er lige lovlig meget bureaukrati i specialtilbuddene, som Susanne Toft også henviser til: at forældre skal søge igen og igen, selvom barnet har et varigt handicap som næppe forsvinder på 6 måneder. Hvorfor skal der så bruges skønne kræfter på at undersøge om barnet stadig har brug for hjælp hver 6. måned? Kan man ikke gøre det lidt smartere? Hvis det er lovgivningen, der står i vejen for en fornuftig og ubureaukratisk udnyttelse af ressourcerne bør vi jo forsøge at gøre Christiansborg opmærksomme på dette.

Socialdemokraterne afventer resultatet af analysen af specialundervisningsområdet. Når den er kommet, bør der være rigelig tid til at diskutere den med eleverne både dem med brug for hjælp og deres klassekammerater deres forældre og lærerne. Vi kan ikke i krisetider trylle mange millioner op af kassen, men vi kan måske tilrettelægge indsatsen på en mere fornuftig måde, så der bliver brugt mere tid på børnene og mindre på administration.

Bragt i Frederiksberg Bladet – 14. april 2010

Nej til merindskrivning i skolerne

På Frederiksberg bliver der flere og flere af de håbefulde kommende skoleelever hvert år. Det er dejligt, at så mange forældre vælger at blive boende på Frederiksberg og betror vores folkeskoler deres børns uddannelse. Tak for det.

Det giver lidt udfordringer, fordi skolerne skal gøre sig umage for at have plads til alle de mange elever. Igen i år har vi derfor desværre set forslag om at oprette børnehaveklasser med mere end 28 elever.

Loven lægger et loft over antallet af elever i klasserne på 28. Det loft kan kommunalbestyrelsen give dispensation til overskrides med op til 2 elever, så skoler efter politisk beslutning kan starte klasser med 30 elever. Sidste skoleår sagde kommunalbestyrelsen nej til at give dispensation, men igen i år har spørgsmålet været oppe og vende.

Socialdemokraterne er ikke i tvivl: 29 elever er for mange i en skoleklasse. Vi mener ikke, at 29 eller 30 elever i en skoleklasse er at leve op til den tillid, forældrene viser os ved at give os ansvaret for nogle af de mest betydningsfulde år i et barns liv, nemlig dets skolegang.

Vi er klar over, at det også er en udfordring at dele børnene op i flere klasser, så der kommer flere, mindre klasser. Hvis mange børn forlader skolen i løbet af skoletiden, vil det øge risikoen for at der kommer klassesammenlægninger. Den risiko vil vi hellere løbe end oprette klasser, hvor vi risikerer at der er i årevis er mere end 28 elever. Der er nemlig inden for de kommende år intet, der tyder på, at der kommer færre børn i skolealderen på Frederiksberg – tværtimod.

I princippet synes vi også, at 28 elever er for mange, men det er desværre ikke muligt at garantere mindre klasser. Vi kan dog sige nej til mere end 28 elever, og det gør vi gerne – hver gang.

Daginstitutionerne har desværre alt for længe været vant til merindskrivninger. Det er en stor belastning for børn og pædagoger, og socialdemokraterne ser absolut ingen grund til at denne merindskrivning nu skal forplantes til vores skoler.

Bragt som læserbrev i Lokalavisen Frederiksberg 18. marts 2010

Lindevang Skole

Elevvenlig Kommune er et projekt under elevorganisationen Danske Skoleelever og indebærer, at der etableres et fælleselevråd for alle folkeskolerne, der får høringsret og hjælp fra kommunen.

Selvfølgelig skal Frederiksberg være en elevvenlig kommune. I Danmark har vi en stærk tradition for elevdemokrati, og her er en fantastisk mulighed for at udvide demokratiet.

Et fælleselevråd er et demokratisk forum, der repræsenterer eleverne på alle byens folkeskoler. De skal have høringsret på sager, der vedrører skoleområdet og selv kunne komme med forslag på årlige møder med politikerne i børne- og undervisningsudvalget.

Vi har brug for at høre elevernes stemme. Det er dem, der oplever folkeskolen og ved hvor skoen trykker. Som elevvenlig kommune vil vi få en meget tættere kontakt med dem, det hele drejer sig om – nemlig eleverne.

Socialdemokraterne mener, at titlen som elevvenlig kommune ligger fint i tråd med at Frederiksberg er en af de kommuner, der afholder ungdomsvalg for 16- og 17-årige til kommunalvalget til november.

Det handler om at inddrage børn og unge i demokratiet. Folkeskoleloven siger, at skolen skal lære børnene om demokrati. Her er en oplagt mulighed for at give eleverne reel indflydelse på deres skoleliv.

Katrine Lester vil nu tage forslaget om Elevvenlig Kommune op i Kommunalbestyrelsen.

Du kan læse mere om projektet Elevvenlig Kommune her.

Forslaget fandt også vej til DR Københavns hjemmeside. Ser her.

Staten bør stile krav om praktikpladser

Finanskrisen har sendt byggeriet i bund, og når mester frygter for fremtiden, antager han ingen lærling. De unge er finanskrisens direkte ofre, og manglen på praktikpladser truer hele deres uddannelse og deres fremtid. Manglen på praktikpladser er ikke kun et problem for den , men et samfundsproblem, fordi de unge ikke kan få en uddannelse og fordi vi trods den nuværende krise også i fremtiden får brug for faglærte murere, tømrere og malere. De unge kan ikke vente på at fremtiden bringer lysere jobudsigter – de skal have en uddannelse nu.

Det offentlige er landets største udbyder af byggeopgaver. Kommuner, regioner og staten bygger i stor stil veje, hospitaler, skoler, daginstitutioner, metro og broer. Det er byggeopgaver for milliarder, der giver beskæftigelse til tusindvis af hænder og mange virksomheder som direkte leverandører eller underleverandører.

Den position bør det offentlige bruge til at øge antallet af praktikpladser. Det offentlige bør – som Frederiksberg Kommune netop har besluttet efter forslag fra Socialdemokraterne – stille krav om, at alle tilbudsgiver på byggeopgaver skal have et passende antal praktikpladser. For overhovedet at kunne komme i betragtning til at byde på en opgave skal virksomhederne altså have praktikpladser, så virksomheden er med til at løfte opgaven med at uddanne fremtidens faglærte. Det er ikke rimeligt, at man i dag kan tjene skatteborgernes penge på at løse opgaver for fællesskabet uden at bidrage med uddannelsespladser.

Især staten, der har indgået aftaler med LO og DA i et forsøg på at øge antallet af praktikpladser, bør gå forrest med det gode eksempel og indarbejde kravet om praktikpladser i de mange opgaver, der skal løses i de kommende år. Nye motorveje, renovering af det nedslidte jernbanenet og ikke mindst rejsningen af Femernbro er store opgaver over mange år, hvor det kun er rimeligt at forvente, at opgaverne bliver løst af virksomheder, der ansætter lærlinge, så Danmark er sikret faglært arbejdskraft også i de kommende generationer.

Vandkunsten på Rådhuspladsen

Manglen på praktikpladser er stadig et alvorligt problem, og finanskrisen har tilmed forværret det, fordi arbejdsgiverne er begyndt at opsige lærlinge eller nedlægge praktikpladser. Det er et problem for de unge, der ikke får deres uddannelse, men det er også et problem for samfundet på sigt. Vi kommer nemlig til at mange uddannet arbejdskraft fremover. Og de tømrere, blikkenslagere og smede, som skal tage over om 5-10 år, når de store årgange forsvinder fra arbejdsmarkedet, skal altså uddannes nu. Vi kan ikke bare vente på at krisen går over.

Med forslaget vil Socialdemokraterne sikre, at kun erhvervsdrivende, der løfter deres del af uddannelsesopgaven, kan få del i skatteborgernes penge. I februar 2009 manglede der næsten 5.000 praktikpladser på landsplan.

Forslaget skaffer naturligvis ikke praktikpladser til alle, men vi kan være med til at gøre situationen lidt bedre. Det er en fælles samfundsopgave at sørge for praktikpladser, og derfor bør Frederiksberg Kommune sikre, at kun erhvervsdrivende, der tager deres del af opgaven med at uddanne næste generation, kan byde på kommunens opgaver.

Jeg mener, at forslaget vil få nogle erhvervsdrivende til at oprette en eller flere lærerpladser, for ellers risikerer de at gå glip af kommunen som kunde.

Det offentlige er den største kunde for eksempelvis byggeriet, og vi har en masse bygge- og renoveringsopgaver, der skal løses. Det skal naturligvis være de virksomheder, som tager deres del af ansvaret for samfundet, der får de opgaver.

Socialdemokraternes forslag blev fremsat i kommunalbestyrelsen mandag 25. maj og skal nu behandles i Magistraten. Vi ønsker, at kravet om praktikpladser kommer til at indgå i alle kommunens fremtidige udbud.

IT i Frederiksbergs folkeskoler

På folkeskolerne har it-problemerne udviklet sig til et mareridt – et mareridt, der har været i mere end et år. Elektroniske tavler bliver ikke brugt. Bærbare computere kan ikke anvendes, fordi de ikke kan komme på netværket. Og lærere, der er nødt til at planlægge alternativ undervisning, så de har noget i baghånden hvis teknikken (igen!) svigter. Det kan hverken lærere eller elever være tjent med!

Jeg hørte første gang om problemernes alvor i december 2007. Dengang blev vi lovet, at kommunen med en investering på ca. 1 mio.kr. ville få løst problemerne til vinterferien 2008. Det var sidste år!

Siden er det som bekendt kun blevet værre. Taberne er lærere og elever, der forståeligt nok er ved at opgive fuldstændigt – og som må se frem til eksamen og nationale test med bæven. Og skatteborgerne, der tilsyneladende har smidt penge i et sort hul uden at få valuta for investeringen.

Nu har kommunen lovet, at problemerne vil være ordnet når eleverne vender tilbage efter påskeferien. Det er da glædeligt – hvis det altså holder vand denne gang! For Socialdemokraterne er sagen ikke slut før skolerne melder tilbage, at deres teknik kører upåklageligt over længere tid!

frb-raadhus-small

Sidste år til budgetdebatten foreslog jeg, at pladsgarantien skulle udvides til en distriktsgaranti. For mange forældre er det en stor belastning i en stresset hverdag, hvis deres barn får en plads i den anden ende af kommunen.

Man kan ikke just sige, at udviklingen er gået i den rigtige retning. I dag skal forældrene nærmest være taknemmelige for overhovedet at få en plads.

Det er uacceptabelt.

Vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger. Flere børn, ændrede flyttemønstre, strejke.

Resultatet er, at børn ikke kan blive passet. Forældre ikke kan starte på arbejde eller genoptage deres uddannelse. Det kan vi ikke være bekendt!

Daginstitutionspladser kan ikke stampes op af jorden med få måneders varsel, heller ikke selvom der bliver åbnet for den store pengepung. Derfor har Socialdemokraterne tilkendegivet, at vi kan leve med en midlertidig nedsættelse af børnehavealderen til 2 år og 10 måneder.

Det er ikke det lette valg. Det er heller ikke nødvendigvis det populære valg, men det er i vores øjne på nuværende tidspunkt et nødvendigt valg.

Vi mener dog, at det er nødvendigt med en evaluering af nedsættelsen og en løbende tilpasning af de mange spørgsmål, den kan rejse. Samtidig vokser de mange vuggestuebørn op og bliver børnehavebørn – og dem skal der også findes plads til i de kommende år.

Socialdemokraterne er yderst tilfredse med, at der nu indføres mad i børnehaverne.

Det har vi kæmpet for længe! Vi ved alle, at det ikke er kommet i hus med det borgerliges Frederiksbergs gode vilje, for de har mange gange her i salen dundret mod madordninger i børnehaverne.

Men nu bliver det lovpligtigt – og så må det borgerlige flertal også gøre gode miner til slet spil.

Socialdemokraterne er ikke tilfredse med den løsning, det borgerlige flertal har valgt for madordningen.

Vi mener, at det er en god måde at starte ordningen på, da anlægsbudgettet på regeringens foranledning ikke just er til at ombygge samtlige institutionskøkkener på Frederiksberg inden for en kort årrække.

En i længden er det en uambitiøs ordning. Det er meget dyrt, og kvalitetsmæssigt foretrækker vi varm og frisktilberedt mad til børnene. Præcis som det allerede i dag foregår i vuggestuerne.

Socialdemokraterne vil derfor stille forslag om, at der hvert år afsættes en pulje til at om-, ny- og tilbygge institutionskøkkener, så institutionerne på sigt kan tilberede deres mad selv.

Vi ved godt, at vi ikke får små 70 institutionskøkkener gjort klar til børnehavemad i løbet af få år. Vi foreslår derfor, at man starter med at ”plukke de lavthængende frugter” og derefter igennem årene får flyttet flere og flere institutioner fra madpakkeordningen til hjemmelavet mad.

En af årets vigtigste beslutning har været det skoleforlig, vi indgik i forsommeren. Anlægsramme eller ej, der skal være plads til de mange skolebørn, der i de kommende år glæder sig til at starte deres uddannelse i Frederiksbergs folkeskoler.

Men skoleområdet må ikke komme til at handle om mursten alene.

Vi skal fortsat udvikle og forbedre vores folkeskoler. Socialdemokraterne foreslår helt konkret, at Frederiksberg iværksætter et forsøg med en profilskole med idræt som profil.

Det er ikke første gang, vi foreslår, at Frederiksberg skal oprette en profilskole, men vi gør det gerne igen – og Socialdemokraterne har sat penge af i vores budgetforslag.

En profilskole med idræt som profil skal sætte fokus på idræt, sundhed og kost. De får ekstra ressourcer til indarbejde profil i alle fag på alle klassetrin, og skal f.eks. indtænke bevægelse i de almindelige skolefag.

Formålet er naturligvis at højne elevernes sundhed og – derigennem – deres indlæring. Der er masser af forskning, der viser, at sunde børn, der får rørt sig, lærer mere end usunde børn. Det skal vi forsøge at udnytte til at øge fagligheden endnu en tak.
Samtidig vil profilen gøre skolen til en attraktiv skole for alle skolebørn i og uden for distriktet. Det kan være med til at lette presset på søgningen til andre skoler, hvis vi vælger en profilskole med ledig kapacitet – også i de ældre klasser.

Socialdemokraterne ønsker i første omgang at udpege én skole til et tre-årigt forsøg. Det vil give skolen tid nok til at få indført ændringerne, efteruddannet lærerne og evaluere effekten. Giver det bedre læsere? Sundere børn? Betyder det noget for søgningen til skolen – både fra dens eget distrikt og udefra?

Forsøg i andre kommuner tyder på, at profilskoler kan gøre en stor forskel. Nu er det op til Frederiksberg at gribe bolden. Vi tror på ideen – og vi tror på, at vi kan gøre en forskel.

Tale afholdt ved 1. behandlingen af Frederiksberg Kommunes budget 10. september 2008.