Om Katrine
Jeg er gruppeformand for den socialdemokratiske gruppe på Frederiksberg Rådhus og 2. viceborgmester.
Jeg har været medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse siden 2006 og er fra 1. januar 2010 medlem af Magistraten, Sundhed- og omsorgsudvalget samt Undervisningsudvalget.
Til hverdag arbejder jeg som kommunikationskonsulent i en sundhedsfaglig organisation.
Jeg blev i 2003 cand. mag. i filosofi fra Københavns Universitet. I min studietid har jeg haft forskellige studenterjobs, bl.a. som kasseassistent i Føtex, studentermedhjælp hos Dansk Cyklist Forbund og som studentermedhjælp for den socialdemokratiske folketingsgruppe i 2½ år.
Jeg har været medlem af DSU siden 1996, hvor jeg har haft mange forskellige tillidshverv. Jeg har været medlem af hovedbestyrelsen, og medlem af forretningsudvalget af DSU Københavnskredsen, der også dækker Frederiksberg.
I Socialdemokratiet har jeg været næstformand for 2. kreds Frederiksberg, medlem af partiets social- og sundhedsudvalg og medlem af det nu hedengangne SIH’s bestyrelse (SIH stod for Socialdemokratiet i Hovedstaden, dvs. København og Frederiksberg.)


